Streamingtjenesten HBO Max er endnu en gang under forandring.
Den forlader snart HBO-navnet, og fra den 21. maj vil den kun være kendt som Max. Samtidig ændres indholdet og profilen.
Men inden da vil den gamle seriemester udgive flere nye film og serier – herunder Park Chan-wooks spionserie The Sympathizer.
HBO frigav for nylig en trailer:
The Sympathizer er en spionthriller og satirisk dramaserie, som foregår hen mod slutningen af Vietnamkrigen. Handlingen følger en halvt fransk, halvt vietnamesisk kommunistisk spion, der forlader Vietnam og efterfølgende går i eksil i USA – hvor det viser sig, at hans tid som spion alligevel ikke ligger bag ham…
Serien er skabt og produceret af instruktøren Park Chan-wook og Don McKellar og er baseret på Viet Thanh Nguyens prisvindende roman af samme navn.
På rollelisten er Hoa Xuande, Fred Nguyen Khan, Toan Le, Phanxine, Vy Le, Ky Duyen, Kieu Chinh, Duy Nguyen, Alan Trong, Emmy-prisvinderen Sandra Oh og Hollywoods vidunderbarn Robert Downey Jr.
Ud over at have skabt serien er Park Chan-wook executive producer, medinstruktør og manuskriptforfatter.
Robert Downey Jr. (Iron Man) optræder også som medproducent.
Miniserien i syv afsnit får premiere den 15. april.