TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Wonder Woman 1984 direkte på streaming?

Mens coronapandemien hærger, og mange biografer er lukket ned, kommer storfilm efter storfilm direkte ud på streaming-tjenesterne.⁠

Af / 13/11/2020 - 18:55
Wonder Woman 1984 direkte på streaming?

Med en stadig mere desperat Donald Trump, som krampagtigt klamrer sig til magtens tinde i Washington D.C., vokser coronasmitten i USA hurtigere end nogensinde før. The Donald spåede ellers før valget: “On November fourth you won’t hear about covid anymore.”

Stigende smitte, krav om social afstand og generel nedlukning af samfundet har ramt biograferne verden rundt meget hårdt i 2020. Premiere efter premiere på store biograffilm er blevet udsat gang på gang – og nogle af dem flyttet (og/eller solgt) direkte til streaming-tjenesterne.

Læs også Corona: Biografernes nådestød? Lockdown i USA giver os et fattigt biograftilbud.

Tidligere på efteråret lancerede Disney en af årets største film, live-action-versionen af Mulan, direkte på Disney+ som betalingsfilm. En af julens (forventet) største biografpremierer, Soul fra Disney-ejede Pixar, blev for nylig også flyttet direkte til Disney+ og dermed frataget en længe ventet biograflancering.

Læs også Mulan på Disney+ En af årets største filmlanceringer fra Walt Disney, Mulan, udsendes nu direkte på streaming-tjenesten Disney+.

For nogle dage siden viste det sig, at MGM har været i seriøse forhandlinger med bl.a. Amazon Prime, Apple TV+ og Netflix om et evt. salg af rettighederne til James Bond: No Time to Die. De 600 millioner dollars, som MGM krævede, var dog for stiv en pris for streaming-tjenesterne, så indtil videre ser det ud til, at vi får Daniel Craig at se i hans svanesang som 007 i biograferne til april næste år.

Hvis salget var gået igennem, ville det have set særdeles mørkt ud for verdens biografkæder – og ikke kun på kort sigt. Coronapandemien har allerede fået Universal til at presse en ny aftale igennem med verdens største biografkæde, AMC, der skærer det eksklusive biografvindue (dvs. det antal dage, en film udelukkende må vises i biograferne) ned fra 75 til 17 (!) dage.

Annonce
Læs også Alle film direkte på streaming? Perioden, hvor biograferne har eneret til at vise en film, reduceres nu radikalt.

Den seneste berørte film er Wonder Woman 1984. Variety rapporterer, at Warner Bros. overvejer at lancere filmen i de (få) biografer, der er åbne, og derefter sælge filmen til HBO Max med streaming-premiere kun 14 dage efter biografpremieren.

 

Corona-lockdown har allerede udsat premieren på den kommende superheltefilm fire gange. Oprindelig skulle vi have set Gal Gadot som Wonder Woman igen i biograferne den 5. juni. Den seneste officielle premieredato er den 25. december – men hvis du har tålmodighed til at vente til den 8. januar, kan du altså (sandsynligvis) se den gratis på HBO Max.

Læs også Fantastisk tegneserie-eventyr Kvindelige superhelte er langt sjovere end deres svulstige mandlige modstykker.

Den sidste mulighed for Warner er at udskyde biografpremieren til juni eller juli 2021, hvilket virker mindre og mindre sandsynligt, idet udgifterne fortsætter med at stige på den meget dyre produktion, og ingen aner, hvornår de amerikanske biografer vil vende tilbage til noget, der minder om “normalen”.

Én ting er sikkert: Efter at Tenet floppede i biograferne, er ingen af de store Hollywood-studier villige til at satse hele butikken på en rendyrket biograflancering. Uden ekstra indtægter fra streaming-lancering, ud over en (eventuel) biografpremiere, er filmlanceringer nu dømt til at være tabsgivende, når vi taler om storfilm, der koster op omkring en milliarder kroner at producere.

Vi må krydse fingre og satse på, at en vaccine omkring påsketid vil være starten på en normalisering for biografbranchen.

 

Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Årets julefilm?

Klassisk mordmysterium

Hunts svanesang?

Streaming-premiere!

Nu kommer Netflix "Moments"

Ny Star Wars-trilogi!

Stranger Things trailer!

Her kommer efterfølgeren!

Se Demi Moore sprøjtet over med olie!

Jake Paul vs. Mike Tyson nærmer sig

So Long, Marianne - en Cohen-succes!

Men hvad pokker er det? Kevin "John Dutton" Costner?!