TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

Nu er Creatives knogleledende hovedtelefoner justerbare

Creative klar med nye medlemmer af Creative Outlier Free-familien, som nu har justerbare transducere og fås i flere farver.

Af / 15/07/2023 - 09:00
Nu er Creatives knogleledende hovedtelefoner justerbare

De nye hovedtelefoner Creative Outlier Free+ og Creative Outlier Free Pro+ bygger videre på deres forgængere Outlier Free og Outlier Free Pro og siges at give en forbedret lytteoplevelse takket være de justerbare transducere, der kan tilpasses brugerens ørekonturer.

Ud over justeringsmulighederne er det nyt, at hovedtelefonerne nu fås i flere farver. Mens Free kun fås i grå, kan de nye Free+ fås i grå/sort og grå/limegrøn, og hvor Free Pro fås i mørkeblå, kan man nu vælge de nye Free Pro+ i mørkeblå/sort og mørkeblå/orange.

Læs også Fokus på bevægelse Hovedtelefoner med knogleledningsteknologi, udformet til at bruge til træning, både til lands og til vands. Er de værd at bruge penge på?

Præcis som den sidste generation er basismodellen IPX5-klassificeret, hvilket indebærer, at den kan modstå sved og lidt regn. Pro-modellen er IPX8-klassificeret og kan klare at være halvanden meter under vandet i 40 minutter, dog ikke i saltvand. Pro har desuden en indbygget MP3-afspiller med 8 GB hukommelse, som understøtter filformaterne MP3, FLAC, WAV og APE (WMA understøttes ikke).

Begge modeller har Bluetooth 5.3-tilslutning og kan parres med to Bluetooth-enheder samtidig, og de har op til 10 timers batterilevetid.

Creative OutlierFreePro 2
Creatives Outlier Free-serie bruger knogleledningsteknologi til at overføre lyd direkte til det indre øre via vibrationer gennem dine kindben. Foto: Creative

Miniversion kommer snart

Creative oplyser, at de i august 2023 vil lancere en miniversion af de knogleledende hovedtelefoner, som skal målrettes større børn og teenagere.

Annonce
Creative OutlierFreePro 3
Multipoint sharing betyder, at hovedtelefonerne kan parres med to Bluetooth-enheder på samme tid. Foto: Creative

Pris og tilgængelighed

Begge modeller er tilgængelige nu og koster omkring 750 kroner for Creative Outlier Free+ og ca. 970 kroner for Creative Outlier Free Pro+.

Ola Larsson
(f. 1970): Freelancejournalist på L&B Home. Ola har i 24 år arbejdet med at holde styr på - og skrive om - trends, innovationer og produkter inden for forbrugerelektronik samt hvidevarer & køkkenmaskiner. 1999-2017 arbejdede Ola på de svenske branchemagasiner Rateko, El&Vitt samt ElektronikBranschen i jobs som journalist, teknisk redaktør og chefredaktør. Siden 2017 har Ola arbejdet som konsulent - i sit eget firma Eor AB, grundlagt i 2014 - med primært fokus på det skrevne ord.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hørepropper får bedre lyd

Prisbilligt fitnessarmbånd fra Xiaomi

Træningsur i et mindre format

Det ultimative dykkerur til dit næste eventyr

Nye sportshørepropper fra Shokz

Avancerede sundheds- og træningsfunktioner fra Huawei

Træningsnyhed til kvinder

Vi trænede mere sidste år

Indendørs cykeltræning med Garmin

Nyt sundhedslaboratorium i Europa

Fitbit bliver smartere

Sejt ur til seje typer