Vil man have bedre styr på golfbanen, er der mange hjælpemidler at vælge imellem. Garmin opdaterer nu sin Approach-serie med smart-ure og lancerer også en solcelledrevet GPS, så man aldrig behøver at stå med et tomt batteri.
Det drejer sig om urene Garmin Approach S44 og Approach S50, som med deres 1,2 tommer AMOLED-skærme kan vise dig over 43.000 golfbaner. De kan vise dig forhindringer samt afstande til greenens midte, forkant og bagkant. Begge ure har 15 timers batterilevetid i GPS-tilstand.
Vi er glade for at kunne udvide vores sortiment af golfprodukter med Approach S44 og S50. Disse ure er designet til golfspillere, som ønsker uvurderlig information til at forbedre deres spil fra tee til green,” siger Dan Bartel, Garmins globale salgschef.
Garmin Approach S44 har alle de vigtigste funktioner, mens der i Approach S50 er tilføjet premium-funktioner som pulsmåling, træningsaktiviteter, morgenrapport om søvn og vejr, energiniveauer til optimering af træning og hvile, metabolisk alder og menstruationscyklus.
Approach G20 Solar er ifølge Garmin den første håndholdte golf-GPS med solopladning. Selv hvis det ikke er særlig solrigt, loves man at kunne spille 36 runder. Enhedens 2,2-tommers skærm skal kunne læses i sollys og har over 43.000 baner lagret. Den har funktioner som Green View og kan give automatisk sporing af slag, hvis man bruger Garmins klubsporings-tags. Synkroniserer man den med Garmin Golf-app’en, kan man også se vindhastighed og -retning samt sin score.
Pris og tilgængelighed
Garmin Approach S44 koster 2.749 kr., mens Approach S50 koster 3.499 kr.
Garmin Approach G20 Solar er tilgængelig nu for 2.749 kr.