TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

Shokz-hørepropper til træning og svømning

Med Shokz OpenFit Air og OpenSwim Pro kan du nyde musikken både på løbeturen og i bassinet.

Af / 08/06/2024 - 14:33
Shokz-hørepropper til træning og svømning

Det unikke ved Shokz-hørepropper er, at de bruger benledningsteknologi (bone conduction), hvilket indebærer, at lydvibrationerne ledes via kindbenet til det indre øre. På den måde undgår man, at øregangene blokeres, hvilket mange mennesker finder ubehageligt.

OpenFit Air
Foto: Shokz

Den første model er Shokz OpenFit Air, som er god til løb, da designet giver mulighed for at høre omgivelserne uden at skulle bekymre sig om trafikken. IP54-klassificering betyder, at de kan modstå en regnbyge. Takket være OpenBass Air-teknologien skulle de have en forbedret basgengivelse, hvilket ellers er et problem med hørepropper. De har et dråbeformet design, som skal gøre dem behagelige at have om øret, og de vejer kun 9 gram. Hørepropperne har 4 mikrofoner med beamforming, som er rettet mod munden for bedre at opfange stemmen. De har også touch-knapper til besvarelse af opkald. Batteritiden er opgivet til 6 timer med en samlet spilletid på 28 timer, når man oplader dem i etuiet. 10 minutters hurtigopladning giver yderligere 2 timers lytning. De har en mat silikonefinish og fås i rosa, hvid og sort.

SHOKZ OpenSwim Pro GY Studio 2
Foto: Shokz

Er man ikke tilfreds med regnsikrede propper, kan man vælge Shokz OpenSwim Pro, der som navnet antyder er helt vandtætte ned til 2 meters dybde. Den tidligere model fyldte man med MP3-musik, da det jo er bøvlet at have mobilen med i vandet. Med denne model får man også Bluetooth, så man kan bruge dem, som man plejer, når man er på land.

Svømmere elsker OpenSwim, men mange har efterspurgt en funktion, der gør det muligt at bruge Bluetooth, når man ikke er i vandet. Derfor er vi utroligt stolte over at kunne tilføje Shokz’ genkendelige open-ear-lyd til vores hidtil mest alsidige hovedtelefoner,« siger Vincent Xiong, CEO for Shokz.

Pasformen gør det muligt at bruge dem med badehætte, cykelhjelm og briller. Med deres to mikrofoner kan de også bruges til opkald. Batteriet skulle holde til 9 timers lytning, og de kan hurtigoplades, hvis det kniber.

Annonce

Pris og tilgængelighed

Shokz OpenFit Air kan købes nu for 1.099 kroner.

Shokz OpenSwim Pro er også tilgængelige nu og koster 1.799 kroner.

Læs også:

Shokz OpenFit

Anderledes og gode

Shokz præsenterer et sæt nye hovedtelefoner med "direct pitch air conduction technology". Prisen er lidt i den høje ende, men er de gode, kan det være pengene værd.

Læs hele testen
Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hørepropper får bedre lyd

Prisbilligt fitnessarmbånd fra Xiaomi

Træningsur i et mindre format

Det ultimative dykkerur til dit næste eventyr

Nye sportshørepropper fra Shokz

Avancerede sundheds- og træningsfunktioner fra Huawei

Træningsnyhed til kvinder

Vi trænede mere sidste år

Indendørs cykeltræning med Garmin

Nyt sundhedslaboratorium i Europa

Fitbit bliver smartere

Sejt ur til seje typer