Det nye træningsur fra Suunto har et design baseret på det originale Suunto Race med samme form, digitale krone og AMOLED-touchskærm, og det er også beregnet til både træning og løb.
Suunto Race S måler 45 x 45 x 11,4 mm (sammenlignet med 49 x 49 x 13,3 mm for Suunto Race) og har en 1,32-tommers skærm med 466 x 466 pixels (Suunto Race har en 1,43-tommers skærm med samme antal pixel). Vægten på det nye Suunto Race S er ikke specificeret, men Suunto Race vejer 83 gram, og Race S er lettere…
Batterilevetiden for det nye ur angives til at være op til 30 timer i performance-tilstand med den bedst mulige GPS-nøjagtighed og op til ni dage i Smartwatch-tilstand (sammenlignet med henholdsvis 50 timer og 16 dage for Suunto Race).
En anden forskel er, at Suunto Race S har Gorilla-glas, mens Suunto Race har safirglas. Det nye ur er vandtæt ned til 50 meter, mens den lidt større model er vandtæt ned til 100 meter.
Suunto Race S passer til mange forskellige behov og looks – fra det diskrete og lavmælte til det mere tempofyldte og konkurrenceprægede. Urets lille størrelse gør det let og behageligt både i hverdagen og på længere løb. Vi er stolte af, hvor lille uret er blevet uden at gå på kompromis med ydeevnen i topklasse,” siger Mikko Ahlström, chefdesigner hos Suunto.
Mere info her.
Pris og tilgængelighed
Suunto Race S er tilgængelig nu og findes i seks forskellige farver. Prisen er 2.590 kroner.