Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Flyv, film & tag billeder som en prof!

Parrot Bebop er endelig klar til salg i Danmark.

Skrevet af / 23/01/2015 - 19:48
Flyv, film & tag billeder som en prof!

Vi skrev allerede om Parrot Bebop tilbage i maj 2014, men nu er dronen, som er udstyret med et 14 MP Full-HD kamera med “fisheye-objektiv” endelig på vej i de danske butikker.

Dronen er stabiliseret på tre aksler og kan optage video i høj kvalitet i et felt på 180°. Den styres via Wi-Fi med en smartphone eller tablet og er også kompatibel med en wi-fi extender, kaldet Parrot Skycontroller, som kan anvendes til at styre Bebop og samtidig give udvidet flyverækkevidde.

Kameraet streamer billeder af flyvningen direkte til skærmen på din smartphone eller tablet. “Piloten styrer nemt kameraets vinkel med sin tommelfinger direkte i pilotapp’en, og den vertikale 180°-drejning er fuldt elektronisk,” skriver Parrot i deres pressemeddelelse.

Parrot Bebop Drone_Blue_2

For at kunne tage helt skarpe billeder uden rystelser er der indbygget en række mekaniske og digitale systemer i Parrot Bebop Drone:

  • Fire støddæmpere, der afbøder rystelser
  • Algoritmer, der giver en treakslet billedstabilisering. Kameravinklen forbliver stabil, uden forvrængning, uanset dronens hældning eller turbulens.
  • Billeder bliver digitalt behandlet via Parrot P7 dual core-processoren, dens GPU (grafikprocessor) og den patenterede Image Signal Processor.

Derudover kan piloten få adgang til en række billedindstillinger gennem app’en og dermed opnå skarpere resultater – indstillinger såsom format (16:9, 4:3 eller fisheye), hvidbalance, farvemætning etc. Billederne gemmes på Parrot Bebop dronens 8GB flash-hukommelse. Videoer og billeder kan derefter overføres til pilotens mobile enhed eller computer.

Parrot Bebop er let (390 gr. uden skrog og 410 gr. med) og kan benyttes både ude og inde. Blandt specifikationerne er:

  • Et Mother board på en magnesiumplade, der agerer som elektromagnetisk skjold og varmeapparat
  • Et treaklset accelerometer
  • Et treaklset gyroskop
  • Et treaklset magnetometer
  • Ultralyd-sensor, som analyserer flyvehøjden op til fem meter og komplementeres af en tryksensor i samme højde
  • Vertikalt stabiliseringskamera, der tager et billede af jorden hvert 16. millisekund og sammenligner det med det forrige for at fastlægge farten på Bebop Drone
  • GNSS-chipsæt (global navigation satellite system), der forbinder GPS og GLONASS-data og hjælper med at stabilisere dronen, når den flyver højt
  • Fire tre-vingede propeller i polykarbonat med hurtig demontering og en nødafbryder, hvis dronen kommer i kontakt med objekter under flyvning
  • Glasfiberforstærket (15%) ABS-konstruktion
  • Fire børstefri motorer med høj ydeevne (tre faser og seks par poler)
  • Et aftageligt skrog i EPP, som beskytter propellerne mod potentielle stød – kan også fjernes for at mindske vindmodstanden

Dronen er udstyret med fire Wi-Fi antenner, så den kan håndtere 2,4 GHz og 5 GHz frekvenser i MIMO-format (Multiple Inputs Multiple Outputs). Afhængig af netværksinterferens kan piloten selv vælge sin ønskede frekvens og på den måde sikre en stabil forbindelse mellem smartphone og drone på op til 250 meter.

Med ovennævnte Skycontroller stiger den mulige rækkevidde til 2 km! Piloten styrer dronen via to håndtag udstyret med joystik. Med disse to ministik justerer man kameraets vinkel og navigerer i menuen. Parrot Skycontroller kører på Android og har FreeFlight 3.0-app’en indbygget, så piloten kan flyve sin Bebop Drone uden en smartphone eller tablet.

Parrot Skycontroller_Blue_Tablet

For at give en stor visuel oplevelse er Parrot Skycontroller også kompatibel med en række FPV-briller (first person view). De tilkobles fjernbetjeningen med et HDMI-kabel og giver piloten udsyn, som fløj man selv. Når man anvender FPV-briller med gyroskop, styrer piloten Bebop Drone med joystikket, men kameravinklen følger ens hovedbevægelser. Udover at kunne se kameraets billeder i brillerne er det muligt at få vist forskellige telemetriske oplysninger, såsom en kunstig horisont, batteriniveau, hastighed, højde, længde etc.

Pris og tilgængelighed
Parrot Bebop Drone og Skycontroller kan nu købes i Danmark hos Expert, SkyPilot.dk, Holte Modelhobby og NemoWare.dk.

Vejledende udsalgspris er 4.065 kroner inklusive 2 batterier. Vil man have en Skycontroller og et ekstra batteri med i købet, koster det 7.300 kroner.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Endelig mere optik til Canon

Kraftfuld retro-blitz

DJI giver manuelle objektiver autofokus

Prof-video på iPhone

Lysstærk og kompakt zoom

Først med 8K-video

Fleksibel monopod

Panasonic opgraderer Lumix S5IIX

Flyv drone med stick og goggles

Lysstærk og let 50 mm

Superzoom som kan alt

Nye versioner af en af vores favoritter

Lyd & Billede
Scroll to Top