Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Følg os på IFA 2012

IFA-messen i Berlin er en af verdens største, og fra 31. august afsløres efterårets og vinterens nye hjemmeelektronik. Lyd & Billede/GEAR dækker messen på nettet.

Skrevet af / 28/08/2012 - 09:58
Følg os på IFA 2012

Allerede i april i år kunne chefen for Messe Berlin, Dr. Christian Göke, afsløre, at IFA-messen 2012 var fuldt booked. Med alle de store og en række små elektronikproducenter under tag tegner årets messe til at blive den største længe. Messen, som varer fra 31. august til 5. september, viser de nyeste trends indenfor tv, hjemmeelektronik og hvidevarer.I år er det ventet, at de over 140.000 besøgende og 6.000 journalister, som besøger IFA 2012, vil få mere OLED-tv at se end nogensinde. Tidligere har OLED-skærme været prototyper, men nu er teknologien, som giver bedre kontrast og farver, på vej ud i butikkerne.

På lydsiden er det ventet, at mere af elektronikken og flere højttalere vil have trådløs tilslutning. Hvilket muliggør streaming af musikken fra mobile enheder, men også mellem produkterne. Således at man kan høre musik fra smartphone, i flere rum.

Redaktionen på Lyd & Billede/GEAR vil rapportere fra IFA-messen dagligt og afsløre de hedeste nyheder og trends allerede fra den 29. august her på www.lydogbillede.dk.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *