Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

NYHED

24 mm og nyt Nikon prof-kamera

Nikon Z 24 mm f/1.8 er ikke den eneste nyhed, vi har at fortælle om.

Skrevet af / 04/09/2019 - 19:14
24 mm og nyt Nikon prof-kamera

Faktisk skulle dette handle om den nye vidvinkel til Nikon Z-systemet, Nikkor Z 24 mm f/1.8, men så kom Nikon med nyheden om, at et D6 er på vej. Mere om det om lidt.

Læs om Nikon Z7 her

Til oktober kommer 24 mm f/1.8 til Nikon Z, en ret bred vidvinkel til landskaber, rejser og arkitektur. Den kommende 24 mm får både Nikons antireflekterende nanokrystalbelægning og hele fire asfæriske linse-elementer. Nærgrænsen er opgivet til 25 cm, og objektivet er til salg fra den 17. oktober 2019 til 11.990 kroner.

10 ting du skal vide om Canon og Nikons spejlløse systemkameraer

(Foto: Nikon)

Nikon D6

20 år efter at Nikon forbløffede fotobranchen med deres første digitale spejlreflekskamera i den professionelle klasse – Nikon D1 – afslører de, at de arbejder på et D6.

Det bliver sandsynligvis Nikons mest avancerede digitale spejlreflekskamera og måske det sidste, Nikon laver til professionel brug. Ligesom F6 blev det sidste analoge prof-kamera fra Nikon.

Der vides ikke noget om specifikationerne, andet end at Nikon laver D6 som et rendyrket professionelt kamera med alle de krav, det stiller til slidstyrke, billedkvalitet og anvendelighed.

Sandsynligvis kommer D6 i god tid før De Olympiske Lege i Tokyo i 2020.

Læs testen af Nikon Z 35 mm f/1.8 her

(Foto: Nikon)

Ny telezoom

En mere konkret nyhed er Nikons kommende telezoom, AF-S Nikkor 120-300 mm f/2.8E FL ED SR VR, tilpasset Nikons F-fatning og dermed det kommende D6. Den lysstærke zoom er også bygget til professionel brug, med integreret billedstabilisering, vejrbeskyttelse og flere indstillingsvalg på objektivet.

Pris og lanceringstidspunkt kendes ikke endnu.

(Foto: Nikon)

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Panasonic opgraderer Lumix S5IIX

Flyv drone med stick og goggles

Lysstærk og let 50 mm

Superzoom som kan alt

Nye versioner af en af vores favoritter

Verdens fedeste instant-kamera?

Nikon Z9 får nye funktioner

Seriøs billedmaskine fra Leica

Gammelt filmformat får en renæssance

Afslører nyt zoomobjektiv

Ekstrem på alle måder

Kan blive umulig at få fat i

0
Lyd & Billede
Scroll to Top