De nye Mac’er fra Apple – inklusive MacBook Pro, MacBook Air og Mac mini – anvender alle den nye ARM Mac Silicon-processor, som i første version hedder M1. Der er ingen tvivl om, at de er meget hurtigere end tidligere Mac’er med Intel-processor, så længe den software, man bruger, faktisk er skrevet til Mac Silicon.
Det er kun naturligt, at det i starten først og fremmest er Apples egne programmer, der er skrevet til den nye processor. Men Adobe var tidligt ude med betaversioner af Photoshop og Lightroom til Mac Silicon, og udsendte derefter også betaer af Premiere Rush og lydproduktionsprogrammet Audition til samme processor.
Premiere Pro til Apple Silicon
Nu er Adobe søreme også på banen med Premiere Pro. Også det i betaversion, og i starten får du kun “grundlæggende redigeringsfunktioner og workflows”. Tilgængelige codecs er indtil videre begrænset til H.264, HEVC og ProRes.
Hvis du vil have Adobe Premiere Pro med fuld funktionalitet, er du henvist til at bruge emulering med Rosetta 2. Så vil programmet narres til at tro, at det er installeret på en maskine med Intel-processor. Oplevelsen bliver ikke lige så hurtig og glat, men det fungerer okay.
Du kan downloade betaversionen af Premiere Pro fra Adobe Creative Cloud.
Læs videre med LB+
Nytårstilbud 2025 - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 12 måneder!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
30% på LB+ Total i 6 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer