TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Billedredigering med Augmented Sky

Indsæt skyer og lav bedre portrætter.

Af / 20/03/2020 - 08:56
Billedredigering med Augmented Sky

Ja, det er snyd, men det kan man også sige om så meget andet billedbehandling. Med kraftige værktøjer til rådighed kan en god fotograf ændre et fotografi til det ukendelige. Objekter kan fjernes og tilføjes, og former og teksturer kan manipuleres.

Nogle vil sige, at man ikke længere kan kalde det et fotografi, efter at billedet har gennemgået en omfattende transformationsproces. Digital billedmanipulation siger nogle; digital kunst vil andre sige.

Uanset hvilket standpunkt man har, kan Luminar 4 fra Skylum – som nu er ude i version 4.2 – bruges til alt fra subtil digital retouchering og korrektion til ekstreme ændringer.

Bl.a. kan man simpelthen erstatte en kedelig blå himmel med en, der er mere dramatisk, som vist på billedet ovenfor. Augmented Sky kalder de det. Og ikke nok med det: Her kan man også importere objekter, der ikke findes i det originale billede, fra en database med en lang række objekter.

s2 2
Forstærkning af himmel og Vignette, Fujifilm GFX100. (Foto: Lasse Svendsen)

Så det samme billede med AI Augmentet Sky:

Annonce
s3
AI Augmentet Sky, Fujifilm GFX100. (Foto: Lasse Svendsen)

Helt almindelige billeder kan også få subtile ændringer. Her er himlen ægte, det samme er nordlyset, men der er lagt et lille filter på med mere varme og dæmpet kontrast.

s4 1
Stemningsfilter, Nikon D780. (Foto: Lasse Svendsen)

Men Luminar kan også bruges til almindelig billedredigering og har et antal færdiglavede filtre, som man kan lægge på billederne og selv justere bagefter. Redigeringsmulighederne er ikke så omfattende som i Capture One eller Adobe Photoshop Lightroom, men det er meget nemt at bruge.

I denne version er portrætindstillingerne også forbedret, og igen: Her kan man tilføje bittesmå eller meget tydelige ændringer, men som i så mange andre sammenhænge gælder “less is more” også her.

Ofte kan huden på portrætter få et skær, der ikke er så klædeligt. Det kan man let gøre noget ved her.

s5
Portrætfilter, Nikon Z7. (Foto: Lasse Svendsen)

Der er en række andre små og store ændringer i version 4.2, som både findes til Windows og Mac OS, og lige nu er der introduktionstilbud på Luminar, hvor priserne starter ved 89 dollars.

Luminar kan også downloades som plug-in til Photoshop, Elements og Lightroom.

skylum.com

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Nytårstilbud 2025 - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 12 måneder!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

30% på LB+ Total i 6 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder

54,- / mnd
49,- / for 1 måned
75.60,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer

Kongeligt kærlighedsdrama fra det virkelige liv

Gæt hvad det her er

Billigt lydløft til dine videoer

Fire nye objektiver til Canon RF

Flagskib med AI

Det har de aldrig gjort før

Prisbilligt kamera til begyndere

VR-objektiv til Apple Vision

Navigerer som en flagermus

Professionel video i lommeformat

Toptrimmet videomaskine

Printer billederne fra mobilen