Hvis det gamle kamera synger på sidste vers, har Canon snart to nye erstatninger klar. Forhåbentlig når de at komme ud i butikkerne, før ferien starter. De er nemlig meget velegnede som rejsekameraer og har egenskaber, som mange efterspørger.
Det gælder især EOS R7, som er det mest avancerede af de to. Kameraet er lidt større og dyrere end det enklere EOS R10, som måske mere er rettet mod dem, der vil have et så simpelt systemkamera som muligt.
De har dog mange af de samme egenskaber. Såsom APS-C-billedsensor, RF-fatning, der også kan tage full-frame-objektiver, samt Canons brugervenlige betjening og menusystem.
EOS R7 til action
Canon EOS R7 har bl.a. indbygget billedstabilisering, som giver op til otte trins stabilisering sammen med RF-S-objektiver med stabilisering. Det har også en 32,5 megapixel APS-C CMOS-billedsensor, 4K 60 fps oversamplet video – eller 4K 30 fps samplet fra 7K-opløsning – og op til 30 fps med elektronisk lukker. Eller 15 fps med mekanisk lukker.
EOS R7 er dermed avanceret nok til at klare actionoptagelser af både dyr, sport og hurtige biler, samtidig med at det er et meget spændende videokamera, som med Dual Pixel RAW og HDR giver fotografen kvalitetsfiler at arbejde med i efterbehandlingen.
Med EOS R7 kan man også optage video beskåret i 4K, som trækker motiverne endnu tættere på, og kameraet understøtter Canon C-Log 3 og Cinema Gamut for bedre kontrol i redigeringsrummet.
Udvidet dynamisk omfang
EOS R10 har bl.a. en 24,2 megapixel CMOS-billedsensor i APS-C-format. Skudtakten er opgivet til 23 fps med elektronisk lukker og 15 fps med mekanisk lukker.
Begge kameraer har Canons Deep Learning og Dual Pixel CMOS AF II-fokussystem, som dækker hele billedfladen, med hoved-, ansigts- og øjengenkendelse.
De har også begge Wi-Fi og Bluetooth for trådløs tilslutning til mobilen, så man kan fjernstyre kameraet eller dele billeder via Camera Connect-app’en. Fotografen kan også uploade raw-filer direkte til Canons billedbehandlingstjeneste på image.canon.
Canon EOS R7 og EOS R10 har desuden fået tilbehørssko med stik, der leverer strøm til og kommunikerer med tilsluttet tilbehør.
Begge kameraer understøtter HDR PQ-film med 4:2:2:2 10 bit i BT.2020, som giver et udvidet dynamisk område med bedre farveskala, men EOS R10 har f.eks. ikke indbygget billedstabilisering – kun digital stabilisering på video – og én, ikke to kortpladser til SD-kort, som EOS R10 har.
Nye objektiver
Sammen med EOS R7 og R10 lancerer Canon også to lette og kompakte zoomobjektiver. RF-S 18-45 mm F4.5-6.3 IS STM og RF-S 18-150 mm F3.5-6.3 IS STM, som dækker henholdsvis 29-72 mm og 29-240 mm.
Begge har indbygget billedstabilisering op til 6,5 og 7 trin samt STM-fokusmotor, og fylder ikke meget i en kamerataske.
Priser og tilgængelighed
Canon EOS R7 og R10 kommer til salg i juli måned. EOS R7 vil koste 11.999 kroner for huset alene, mens EOS R10 vil koste 7.849 kroner. De to kameraer bliver også tilgængelige i kits med de nævnte objektiver.
Selve objektiverne bliver allerede tilgængelige i juni, men dem kender vi desværre ikke priserne på. Vi forventer dog, at RF-S 18-45 mm vil koste ca. 3.000 kroner, mens RF-S 18-150 mm vil koste ca. 4.800 kroner.
Læs videre med LB+
Nytårstilbud 2025 - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 12 måneder!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
30% på LB+ Total i 6 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer