Et kamera kan sjældent tåle at blive udsat for regnskyl, for slet ikke at tale om at dykke ned under vandoverfladen. Men der findes dem, der kan, såsom Ricoh WG-70.
Det er lavet specielt til dem, der har brug for et undervandskamera, som kan tåle knubs, støv og skidt. Robustkameraet er altså også et dykkerkamera, og det kan tages med ned til 14 meters dybde. Det kan også tåle temperaturer ned til -10 grader, tryk op til 100 kg og fald fra 1,6 meters højde.
WG-70 konkurrerer først og fremmest med Olympus Tough TG-6, men også med Nikon Coolpix W300.
Ricoh siger, at WG-70 har en 5x 28-140 mm zoom, men også en “intelligent” digital zoom, der kan zoome helt til 1008 mm! Desuden har kameraet specielle funktioner til undervandsfotografering, såsom optimering af farver, kontrast og hvidbalance; automatisk forstærkning af røde nuancer; samt øget kontrast for at reducere refleksioner under vand.
Billedsensoren er en 16 megapixel 1/2,3 tommers bagbelyst CMOS med op til ISO 6400 lysfølsomhed, og det kan optage 1080p Full HD-video.
En fiks funktion er muligheden for at tage to billeder samtidig – et med og et uden blitz. Man kan også tage makrobilleder ned til 1 cm og bruge de seks LED-lys omkring objektivet til at belyse motivet. Desuden har det ansigtsgenkendelse, som kan registrere op til 32 ansigter på 0,03 sekunder, og noget, der kaldes Smile Capture, hvor kameraet tager et billede, når personen foran kameraet smiler.
Ricoh siger, at kameraet er udformet til at give et sikkert greb, hvis man f.eks. har handsker eller vanter på.
En anden ting, der er værd at nævne, er Night Snap-funktionen, som automatisk tager flere billeder på én gang, der så sættes sammen til ét billede. Det skulle være særlig nyttigt til håndholdte billeder i svagt lys.
Ricoh WG-70 fås i sort eller sort og orange og kommer til salg i løbet af april til ca. 2.700 kroner.
Læs videre med LB+
Nytårstilbud 2025 - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 12 måneder!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
30% på LB+ Total i 6 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer