TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Første superzoom-kamera med 4K-video

Panasonic er først ude med et 16X zoomkamera med stor 1" billedsensor og 4K-video.

Skrevet af / 17/06/2014 - 09:00
Første superzoom-kamera med 4K-video

I butikkerne har man længe kunnet købe tv-apparater med 4K-opløsning, som giver dig otte gange så mange billedpunkter som normale tv.

Så mangler vi blot noget højopløst at vise på skærmene. Og nu kommer kameraer, som kan levere 4K-indhold med en opløsning på 3.840 x 2.160 billedpunkter. GoPro var først med actionkameraet Black Edition, så kom Sonys 4K-videokamera, og for nylig systemkameraet Panasonic Lumix GH4.

Nu er turen kommet til det første kompaktkamera, som kombinerer stillbilleder med 4K-video.

Lumix DMC-FZ1000 er verdens første med 20 MP billedsensor på 1″, hvor man både kan optage video i 4K, og plukke stillbilleder fra videostrømmen i 8 MP-opløsning.

Bortset fra 4K og zoomrækkevidden, minder FZ1000 om Sony RX10, som også har en 20 MP sensor på 1″, men men 24-200 mm f2,8 zoom.

FZ1000-foran

Dette åbner for muligheder, man ikke tidligere har haft på normal HD-video, hvor 2 MP opløsning har gjort stillbillederne mindre egnede til anden brug.

FZ1000 har også fået en ny 16 x Leica DC Vario-Elmarit zoom, som rækker fra 25-400 mm, med lysstyrke på respektable f2,8-4,0.

FZ1000-side

Kameraet kan selvfølgelig også optage video i normal HD-kvalitet med 1080/100 fps hastighed, samt lagre 4K (QFHD 4K 3.840 x 2.160) i 25 fps MP4-format.

Panasonic siger, at FZ1000 har hurtigere og mere præcis autofokus med Depth from Defocus-teknologi, hvor de 49 fokuspunkter også registerer afstanden til objekter bagude og foran i motivet. De siger desuden, at FZ1000 kameraet er 275 procent hurtigere end FZ20, og at det har en fokusrespons på 0,09 s.

Der er indbygget Wi-Fi med NFC, 22 filtereffekter, 3-tommers 921K-skærm, og en ny elektronisk søger med 2,36 Mp opløsning.

FZ1000-bak

Kameraet bliver tilgængeligt i slutningen af juli 2014, til godt 8.000 kroner.

FZ1000-Lifestyle-II

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Nyhed

LB+ Total uge

Fuld adgang til alt indhold i en uge

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

25,- / for 1 uge
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Her er GoPro Hero13 Black

Prof-teknologi i A2-format

Hurtigere og skarpere portrætobjektiv

Mere kraftfuld video-redigering med DaVinci Resolve 19

Sådan vælger du det rigtige kamera

Fantastisk flagskibskamera

Måske det mest avancerede i sin klasse

Billigere og med bedre lysstyrke

Kultkameraet er tilbage

Årets sejeste kamera?

Bygget til action

Et væld af nyheder fra Canon

Scroll to Top