TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
PÅSKE-TILBUD 6 uger for 6 kroner

Nyhed

Fujifilm Instax Mini 99: Sjov med analogt instant-kamera

Fujifilms hidtil mest avancerede analoge instant-kamera hedder Instax Mini 99. Det har en række nye og spændende funktioner.

Fujifilm Instax Mini 99: Sjov med analogt instant-kamera

Fujifilm Instax Mini 99 er en efterfølger til det mere end 10 år gamle Instax Mini 90. Blandt de mest interessante nye funktioner er muligheden for at ændre farveprofilen på sine fotos. Det gøres ved hjælp af et særligt farvekontrolhjul på toppen af kameraet, hvor du kan vælge mellem syv forskellige profiler. Heriblandt neutral, falmet grøn, varm tone, lyseblå, blød magenta, sepia og en strølys-effekt. For at opnå disse farveprofiler er der placeret LED-lys inde i kameraet, som påvirker eksponeringen af billederne. Med andre ord er der tale om meget moderne funktionalitet i et analogt kamera.

fujifilm_instax_mini_99_2-topaz
Foto: Fujifilm

Mange justeringsmuligheder

Ud over farvekontrolhjulet har Instax Mini 99 flere andre manuelle kontroller. Du kan justere eksponering og blitz og bruge kameraets indbyggede fotoindstillinger: Sports Mode med øget lukkertid til at tage gode, skarpe aktivitetsbilleder, Double Exposure, som kombinerer to billeder til ét, og en såkaldt Bulb Mode, som øger mængden af lys, der lukkes ind, når du tager billedet, hvilket skaber en lysere effekt på billedet.

Læs også TEST: Fujifilm Instax mini 12 Det er ikke billedkvaliteten, der gør instant-kameraer så populære. Det er glæden ved at have billederne mellem hænderne.

Der er også både en selvudløser og en switch til at slå vignettering til og fra. Kameraet har desuden et traditionelt display, som viser kameraets indstillinger og antallet af billeder, der er tilbage i kassetten.

<
>

Ikke til selfier

Man har dog også fjernet en funktion i Instax Mini 99, nemlig selfiespejlet. Forklaringen er, at det giver et mere strømlinet design, men nogle vil helt sikkert savne funktionen.

Som analogt kamera eksponerer Instax Mini 99 filmen direkte, i modsætning til digitale Instax-kameraer, som tager et billede med en digital sensor og derefter printer billedet med en indbygget Instax-printer. Det skulle give billederne fra Mini 99 et mere naturligt og “filmagtigt” udtryk.

Annonce
fujifilm_instax_mini_99_1-topaz
Foto: Fujifilm

Fujifilm Instax Mini 99: Tilgængelighed og pris

Kameraet kan forudbestilles nu og forventes at være på lager i begyndelsen af april. Prisen er 1.499 kroner. En kassette med 20 farvebilleder starter ved omkring 150 kroner.

Mere info: fujifilm.com

(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

TILBUD Tilbud - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

LB+ Total 6 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder

49 kr / første mnd
108 kr / mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Advantage Club
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Fujifilm om GFX100RF og kommende kameraer

Nikons billigste fuldformatkamera er endelig opdateret

Kompakt systemkamera til video

Verdenspremiere

Mekanisk instant-kamera

Sony frier til naturfotograferne

Unikt kamera fra Sigma

Avanceret flagskib i krympet format

Canon lancerer kamera til videoskabere

Følger motivet med smart sporing

Nikons første RED-kameraer

125x optisk zoom!