[X Summit Tokyo 2024]
Måske er det bare nostalgi, men Fujifiilms lille X100V er så populært, at det stadig er udsolgt. Det hjalp ikke på efterspørgslen, at kameraet dukkede op på Tik Tok. Det gjorde det bare endnu mere populært.
Det helt nye X100VI, som vi allerede har prøvekørt i et par dage, kan blive meget nemmere at få fat på. Kameraet skal nemlig produceres på Fujifilms fabrik i Kina, og med nogle grundlæggende ændringer i bunden er X100VI et endnu bedre kamera end X100V.
Kameraet, som har eksisteret siden 2011, er blevet opdateret seks gange, og dette er måske den mest betydningsfulde opdatering indtil videre.
Når det gælder billedkvaliteten, er den nye 40,2 megapixel billedsensor nok den mest betydningsfulde opdatering. Det er den samme bagbelyste X-Trans CMOS-sensor, som vi kender fra Fujifilm X-T5 og X-H2. Den nye X-Processor 5 er også på plads, og det samme er en integreret 6-trins billedstabilisator. Den første i en X100.
X100V var det første kamera i serien med det nye Fujinon 23 mm f2 II, som er en betydelig forbedring rent optisk, og med den nye 40 Mp-sensor kan man opnå endnu flere detaljer i billederne. I parentes bemærket har kameraet ikke Fujifiilms højopløste pixel-shift-teknologi, som man finder på X-H2.
Kunstig intelligens
Forgængerens laveste følsomhed på ISO 160 er her sænket til ISO 125, og lukkerhastigheden er øget fra 1/32.000 til 1/180.000s med elektronisk lukker. Man kan også optage video i 6K 30p, med 422 og 10-bit til hukommelseskortet. Med billedstabilisering og endnu bedre autofokus kan det blive rigtig godt.
Med den nye X-Processor 5 går det hele meget hurtigere. Dobbelt så hurtigt, siger producenten selv, og autofokus har også fået en ny motivgenkendelsesfunktion udviklet med deep learning AI-teknologi, og kameraet er i stand til at fokusere og følge typiske motiver som ansigter og øjne, men også dyr, fugle, biler, cykler, flyvemaskiner og tog.
Reala Ace
Som alle Fujis kameraer har X100VI også filmsimuleringstilstande. Med den nye Reala Ace er der 20 i alt. Simuleringen er baseret på Reala-analogfilm og giver naturtro farver med god tonedybde, deraf navnet Reala.
Kameraet understøtter også HEIF-billedformatet med 10-bit billedkvalitet, som giver større farvedybde end jpeg og fylder op til 30 procent mindre.
Søgeren er den samme som på X100V, altså en hybrid søger, der kombinerer et 3,69 Mp OLED-panel med en optisk søger. Vippekontakten ved siden af objektivet skifter mellem optisk og OLED.
Kameraet vil være tilgængeligt i marts 2024 og kan leveres i sølv eller sort til 13.799 kroner.
Der kommer også en jubilæumsmodel, som ligner X100VI, men med en række tilbehør som f.eks. en eksklusiv udløser i titan, indgraveret objektivdæksel og en topplade med Fujifilms logo fra 1934, som markerer virksomhedens 90-års jubilæum i 2024. Jubilæumsmodellen vil kun være tilgængelig i sølv, og kun i 1.934 eksemplarer.
Fakta:
- Bagbelyst 40.2 megapixel APS-C X-Trans CMOS 5 HR-sensor uden optisk lavpass-filter
- X-Processor 5 med dobbelt så høj databehandling sammenlignet med tidligere generation
- Fem-akset billedstabilisering (IBIS) med op til seks trins kompensation
- Højkvalitets vidvinkelobjektiv, FUJINON 23 mm f/2 (svarer til 35 mm) inkl. indbygget fire trins ND-filter
- Vejrforseglet med tilhørende adapterring og beskyttelsesfilter påmonteret
- Motivgenkendelse med Deep learning AI-teknologi, som finder og lagrer dine motiver
- Seriebilleder med 11 billeder/s med mekanisk lukker. Op til 20 billeder/s med elektronisk lukker.
- Solide og intuitive knapper og hjul, bl.a. joystick til at styre AF-punktkontrol
- Vipbar 3-tommers LCD-touchskærm med 1.620.000-punkters opløsning
- Funktion til at begrænse AF-intervallet
- Hybridsøger – Optisk søger med digital overlay af information kombineret med en 3.690.000-punkters opløst elektronisk søger
- Fujifilms populære filmsimuleringer (20 stk.), fungerer både ved fotografering og ved videooptagelser inkl. den nyudviklede REALA ACE
- Videooptagelse i 6K 30P og 4K 60P 4:2:2 10-bit internt til hukommelseskort
- Full-HD højhastighedsvideo op til 240p
- Interne videoformater: H.264 og H.265 / HEVC
- ETERNA og ETERNA Bleach Bypass – filmsimulering med cinematisk stil
- F-Log og F-Log2 farvegraderingsprofiler til video
- Mikrofonindgang (2,5 mm) og høretelefonudgang via USB-C
- USB-opladning (USB-C)
- Wi-Fi til trådløs Billedoverførsel og Bluetooth til fast lavstrømstilslutning til smartphone/tablet. Mulighed for at fjernbetjene kameraet med app’en FUJIFILM XApp
Tilbehør
- Vejrforseglingskit X100V – AR-X100 (adapterring) og PRF-49 (beskyttelsesfilter)
- Vidvinkelkonverter (0,8x giver tilsvarende 28 mm f2): WCL-X100 II
- Telekonverter (1,4x giver tilsvarende 50 mm f2): TCL-X100 II
- Modlysblænde med adapterring: LH-X100 (fås i sort og sølv)
- Adapterring AR-X100
- Taske i læder LC-X100V
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer