Ah, Leica … Kameraet, som mange drømmer om, men de færreste har råd til. I hvert fald når vi taler Leica M. Et CL eller Q2 er ikke afskrækkende dyrt, men et simpelt kamera med manuel fokus, uden video og de mange funktioner fra nutidens digitalkameraer til langt over halvtreds tusind? Det er, præcis hvad det nye Leica M11 er – en anakronisme på den ene side og et drømmekamera på den anden.
Denne, den ellevte udgave er ikke uventet den mest spændende, siden de fjernede farvefilteret og lavede den første Monochrom-udgave, som kun tog sort-hvide billeder. Så har jeg hverken glemt M8 eller 240, som må have mig undskyldt.
Det her er det Leica, vi skulle have haft for længe siden.
Designet har ikke ændret sig meget siden 1950’erne, men M11 er et helt andet kamera end M2 – og noget andet kamera derude, for den sags skyld.
Manuel fokus, optisk rammesøger og næsten ingen knapper eller hjul, ligesom på M3. Men her er det tekniske af højeste klasse, og så har Leica endelig sat en helt ny billedsensor i M11.
Kameraet har en ny 60 megapixel full-frame BSI CMOS-sensor med Triple Resolution. Det betyder, at fotografen kan vælge imellem 60, 36 eller 18 megapixel.
Uanset den valgte opløsning vil kameraet bruge hele billedområdet uden line-dropping og skalere til den foretrukne opløsning. På den måde mener Leica, at man bevarer billeddynamikken på 15 trin, selv om man vælger en anden opløsning end 60 megapixel.
Leica har også valgt et ultratyndt IR/UV-filter og et nyt farvefilter, der skal give endnu mere naturtro farver. Noget, Leica historisk set har været bedre til end de fleste, så det skal blive interessant at se, hvor meget bedre farvegengivelsen er på M11.
Kameraet er også det første M-kamera med flerfelts lysmåling.
Den gamle bundplade er droppet, og nu har kameraet endelig fået et batteri, som man bare klikker på, ligesom Q2, og der er både USB-stik og mulighed for at lade i en separat oplader.
Der findes også en ny, separat søger til kameraet kaldet Visoflex 2. Den er bygget i metal, har 3,7 megapixel samt dioptrijustering på -4 til +3 og kan vippes 90 grader.
Leica M11, specifikationer:
- Full-frame 60 Mp BSI-CMOS billedsensor
- Triple Resolution i DNG-format el. JPEG på 60, 36 eller 18 Mp
- Nyt IR/UV-filter og farvefiltermatrix
- Maestro III billedprocessor
- 14 bit farvedybde og dynamisk område op til 15 trin
- ISO 64-50.000
- Focus Peaking og Focus Aid
- 2,37 Mp touch-skærm
- 64 GB internt lager
- 4,5 fps, 3 GB buffer
- SDXC-kortplads
- USB-C
- 700 billeders batteritid (CIPA), 1.700 billeder u. live view
- 13,9 x 3,9 x 8 cm
Leica M11 er tilgængeligt nu i sort og sølv hos udvalgte forhandlere og koster vejledende 63.000 kroner for kamerahuset alene.
Læs videre med LB+
Nytårstilbud 2025 - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 12 måneder!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
30% på LB+ Total i 6 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer