Kameraet – der er klar i butikkerne, lige før sommerferien starter for de fleste af os – er lille nok til at gøre det til et fremragende rejsekamera, og med 15x zoom og 1 tommes billedsensor er både rækkevidden og billedkvaliteten sikret.
Leica C-Lux er nemlig baseret på Panasonic Lumix TZ200, som vi for nylig testede med et glimrende resultat.
Så det tekniske er identisk. Såsom det fine objektiv, et Vario-Elmar 24-360 mm f/3.3-6.4 ASPH, med en 20 megapixel billedsensor bagved samt 4K-video, touch-skærm og elektronisk søger.
Men kameraet – der fås i champagne eller marineblå – er ikke 100 procent identisk. Leica fortæller os, at de har tweaket billedkvaliteten på jpeg-filer med lidt dæmpet farvegengivelse og justeret kontrast, for at billederne skal se lidt mere naturlige ud. Med mere Leica-look.
Ellers er alt andet som sagt magen til. Video i 4K-opløsning med op til 30 billeder i sekundet (fps) og 100 Mbit/s, mulighed for at hente stillbilleder fra video-optagelser med 8 megapixel opløsning, skudtakt på 10 fps og 49 fokuspunkter med dybdefokus er også på plads i C-Lux.
Men Leica tilbyder meget mere tilbehør til C-Lux, end Panasonic gør til TZ200. Bl.a. meget lækre etuier i skind og kameraremme, som vist på illustrationen herunder.
Kameraet er på hylderne fra midten af juli, og prisen bliver ca. 7.800 kroner.
Læs videre med LB+
Nytårstilbud 2025 - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 12 måneder!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
30% på LB+ Total i 6 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer