Som regel er software-opdateringer en kombination af fejlrettelser og lidt nyheder her og der. Men denne gang er Adobe virkelig gået til den, især for dem, der bruger deres video-software.
Der er dog også noget til iPad-brugerne. Photoshop til iPad får bl.a. bedre penselværktøj med forbedret præcision og trykfølsomhed, når man bruger Apple Pencil. iPad-versionen har også fået kurver, som gør det lidt lettere at ændre farver, toner, kontrast, skygger og højlys m.m.
Læs også: De bedste foto-apps på iPad
En anden app, der også er opdateret, er Adobe Fresco, som blev lanceret i september sidste år. Det er kort og godt et værktøj til illustratorer og andre, der vil lave fresco-lignende illustrationer, hvor kreativiteten er det eneste, der sætter grænser.
Her er der flere nye funktioner, såsom flerfarvet pipetteværktøj, vektorværktøjer, nye penselværktøjer, der kan bruges med Photoshop Mixer-pensler, forbedret linealværktøj og Adobe Capture-integration med Shapes.
Adobes video-apps har som nævnt også fået en overhaling og flere funktioner. Såsom ProRes RAW-understøttelse i Premiere Pro og After Effects, mere strømlinet grafik-arbejdsflow i Premiere Pro, Tapered Shape Strokes og Concentric Shape Repeater i After Effects, forbedringer af Audio Triggers og Timeline-filtre i Character Animator, understøttelse af Audio Files i Creative Cloud Libraries, mulighed for automatisk at skifte til 4:5-format og Back Camera Switching i Premiere Rush – pyha! – plus mere endnu.
Som du kan læse om her.
Adobe Premiere Pro – Adobes videoredigeringsværktøj for professionelle – er blevet opdateret til version 14.2, som inkluderer grafikacceleration til kodning af video i H.264 og H.265 (HEVC) på Windows-PC’er med Nvidia- eller AMD GPU’er.
Den nye version skal også give hurtigere rendering og eksport af de fleste filformater i Premiere Pro og Encoder.
Læs videre med LB+
Nytårstilbud 2025 - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 12 måneder!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
30% på LB+ Total i 6 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer