Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

NYHED

Mellemformat til fotografer på farten

Phase One har lavet et studiekamera til udebrug.

Skrevet af / 12/09/2019 - 14:39
Mellemformat til fotografer på farten

Hasselblad for ofte æren for at have bragt studiekameraerne ud af studiet. Mellemformatet er både stort og uhandy og vejer godt til, selv om den digitale æra har gjort det muligt at lave mellemformatkameraer, der er meget mindre og lettere.

Men ingen har gjort, som Phase One har gjort med XT Camera System.

Det er et af yderst få virkelig (relativt) kompakte mellemformatkameraer, der har udskifteligt bagstykke. Fotografer kan vælge Phase Ons digitale bagstykker fra IQ4-serien, som vi kender fra deres studiekameraer, og kameraerne kan bruges med Rodenstocks objektiver.

(Foto: Phase One)

Det er næsten upræcist at kalde XT et kamera, for sagen er, at selve kameraet bare er en ramme, som man monterer objektiv og bagstykke på. Rammen, der holder det hele sammen, har en stativplade i bunden og kan rotere 90 grader den ene vej for portrætformat.

Der er ikke mange knapper. Den blå er udløserknappen, og de to andre er rillede hjul, der bruges til at forskyde objektivet henholdsvis vertikalt og horisontalt. Op til 12 mm hver vej.

(Foto: Phase One)

Kameraet anvender bagstykkerne IQ4 150MP, IQ4 150MP Achromatic og IQ4 100MP Trichromatic, og der findes foreløbig tre objektiver med manuel fokus til XT-systemet: Supervidvinklen Rodenstock HR Digaron-S 23 mm f/5.6, vidvinklen HR Digaron-W 32 mm f/4 og normalobjektivet HR Digaron-W 70 mm f/5.6.

Objektiverne har en indbygget elektromagnetisk lukker, kaldet X-Shutter, med lukkerhastigheder fra 60 minutter til 1/1000 sekund. Indstillinger foretages på bagstykkernes touch-skærm, der også har live-visning og fungerer som “søger”.

Billigt er det ikke. Et Phase One XT med IQ4 150MP bagstykke og et af de nævnte objektiver ender på 57.000 dollars, altså små 400.000 kroner. Uden moms.

Læs testen af mellemformatkameraet Fujifilm GFX100

(Foto: Phase One)
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Lysstærk og kompakt zoom

Først med 8K-video

Fleksibel monopod

Panasonic opgraderer Lumix S5IIX

Flyv drone med stick og goggles

Lysstærk og let 50 mm

Superzoom som kan alt

Nye versioner af en af vores favoritter

Verdens fedeste instant-kamera?

Nikon Z9 får nye funktioner

Seriøs billedmaskine fra Leica

Gammelt filmformat får en renæssance

0
Lyd & Billede
Scroll to Top