Nikon har allerede to normalzooms til deres spejlløse full-frame-kameraer i Z-serien i form af den dyre 24-70 mm f/2.8 S og den mere budgetvenlige 24-70 mm f/4 S. Men det kan se ud, som om de har fundet ud af, at der er hul i udvalget.
Her tæller jeg ikke den nye 24-120 mm f/4 med, som dækker et lidt andet behov.
For den nye Nikkor Z 28-75 mm f/2.8 koster omtrent det samme som 24-70 mm f/4 og under det halve af 24-70 mm f/2.8, men har samme gode lysstyrke som sidstnævnte.
Brændviddeområdet er meget anvendeligt, og zoomen er et ypperligt allround-objektiv. Den er også ret let med en vægt på 560 gram, og med en nærgrænse på 19 cm på 28 mm og 39 cm på 75 mm er den desuden fuldt anvendelig til makrobilleder.
Dertil er den vejrbestandig og kommer med modlysblænde til en pris af 8.495 kroner.
Teleobjektiv
Vejrbestandig er også den kommende Z 800 mm f/6.3 VR S, som stiller op i Nikons dyrere S-serie og er et rimelig ekstremt teleobjektiv til dem, der ikke kan komme tæt nok på.
Dyrefotografer med Nikon-kameraer i tasken vil sandsynligvis fatte interesse for dette ekstreme objektiv, som er den første 800 mm fra Nikon med faseelement (PF) indeni.
PF, eller Phase Fresnel, er en type linseelement med koncentriske udfræsninger på den ene side, som, når det er koblet sammen med et refraktivt element, samler lysets bølgelængder i perfekt fokus på fokusplanet.
Z 800 mm f/6.3 VR S er stadig under udvikling, så vi ved ikke alverden om det endnu, men det findes allerede på køreplanen for fremtidige objektiver til Z-systemet, som ses nedenfor.
Læs videre med LB+
Nytårstilbud 2025 - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 12 måneder!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
30% på LB+ Total i 6 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer