Det blev tidligere annonceret, at det vanvittige hybrid-foto/videokamera Panasonic Lumix S1H ville få en opdatering af firmwaren den 25. maj. Og opdateringen kom. Men uden en vigtig funktion, nemlig raw-video via HDMI. Denne funktion rulles i stedet ud, når den bliver klar lidt senere. Ifølge Panasonic har coronavirus forsinket processen.
Andre udvidede og forbedrede videofunktioner er tilgængelige i firmwaren, der kom den 25. maj.
Forbedrede videofunktioner:
- Nedkonverteret video via HDMI under 6K/5,9K/5,4K video-optagelse er nu muligt.
- I Creative Video-mode kan man deaktivere start/stop af video-optagelse ved tryk på udløserknappen.
- I Creative Video-mode kan man indstille Rec Quality (My List) fra kontrolpanelet.
- Mængden af støjreduktion i V-Log i Photo Style er udvidet til -1. Det undertrykker, at billeder “hænger” ind over det næste udsnit (afterimage), hvilket kunne forekomme i visse situationer.
- Man kan nu forhindre forstørret synsfelt i MF Assist i at sendes via HDMI.
- Farvebånd (color banding) kunne forekomme på 4:2:0 10 bit video-optagelser i visse situationer. Denne bug er nu fikset.
- Det kunne ske, at REC RUN-tidskoden ikke talte, når video blev optaget til ekstern optager i stedet for hukommelseskort. Fikset nu.
Andre funktioner/forbedringer:
- Man kan nu indstille AF+MF i AFC-mode.
- Funktioner kan tildeles objektivets Fn-knapper, når Panasonic Lumix S PRO 70-200 mm F2.8 O.I.S. (S-E70200) er monteret.
- Funktioner kan tildeles Fn-knapperne på Sigma L-Mount-objektiver.
- Når et objektiv er monteret med Sigma MC-21 adapter, og Image Stabilizer > Lens er sat til ON, vil Body I.S. (Image Stabilizer) undertrykke bevægelse fra rullende lukker.
- Backlight Illumination Period er tilføjet i Status LCD-menuen. ON1 forhindrer LCD-bagbelysning i at slås til.
- Man kan vælge at gemme jpeg-billeder, der er behandlet af kameraets raw-processor, til et hvilket som helst hukommelseskort.
- 5 SEC er tilføjet som mulighed i Duration Time (photo) i Auto Review.
- Off (Disable Press and Hold) kan tildeles Fn-knappen. Det deaktiverer kameraet midlertidigt, så længe knappen holdes inde.
- Fn-knappen kan bruges til at tjekke effekten af valgt blænde, når knappen holdes inde.
- For at forhindre fejlbrug er touch-kontrol deaktiveret for Delete All-funktionen under afspilning. Kun fysiske knapper kan bruges til Delete All.
- Kameraet kunne en sjælden gang imellem fryse under Segmented File Recording eller under optagelse i 400 Mbit/s kvalitet, bl.a. afhængigt af hvilken type SD-kort der blev brugt. Det er fikset.
- Blænde og lukkertid kan styres med hjul foran og bagpå, når skærmen er slået fra.
- F-kontrollen kunne svigte ved maksimal F-værdi, når L-Mount-objektiver fra andre end Panasonic var i brug. Fikset.
Alle Lumix S1H-ejere kan klikke her for at downloade den nye firmware gratis.
Læs videre med LB+
Nytårstilbud 2025 - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 12 måneder!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
30% på LB+ Total i 6 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer