Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Photoshop på iPad

Nu findes Photoshop også til iPad.

Skrevet af / 08/11/2019 - 12:19
Photoshop på iPad

Mange fotografer bruger en iPad i stedet for en bærbar til fotoredigering. Årsagen er enkel: iPad er praktisk og hurtig, den har en fremragende skærm, og på mange af modellerne kan fotografen retouchere billederne med en Apple Pencil.

Derfor findes der utallige foto-apps til iOS – og Android – men Photoshop har hidtil været forbeholdt PC og Mac.

Nu udsender Adobe som lovet en Photoshop-version til iPad med de mest grundlæggende funktioner inkluderet. De mest avancerede findes foreløbig ikke i iOS-versionen, der understøtter 16 bit billeder.

Men PSD-filer og stort set alt andet understøttes i iOS-versionen, som også understøtter billedredigering i flere lag. Billederne kan downloades til iPad’en; så kan fotografen lave de første ændringer i billederne på den og fortsætte på Mac’en bagefter.

Adobe vil frigive flere funktioner til iOS-versionen efterhånden, bl.a. rotering, objektværktøj og flere penselvarianter.

Photoshop til iPad kan downloades nu og er gratis de første 30 dage. Derefter må man tegne et abonnement, hvis man ikke allerede har et Creative Cloud-abonnement på Photoshop til PC eller Mac.

Understøttede iPads skal have iOS 13.1 eller nyere:

  • iPad Pro
  • iPad Pro 12,9″ og 2. generation
  • iPad Pro 10,5″
  • iPad Pro 9,7″
  • iPad 5. generation
  • iPad Mini 4
  • iPad Air 2

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Nikon Z9 får nye funktioner

Seriøs billedmaskine fra Leica

Gammelt filmformat får en renæssance

Afslører nyt zoomobjektiv

Ekstrem på alle måder

Kan blive umulig at få fat i

Lille, let og lysstærk

Kompakt superzoom til fuldformat

Får længe ventede opdateringer

Lille kamerataske med masser af plads

Hurtigere og mere brugbart flagskib

Kompakt 100 MP kamera fra Hasselblad

0
Scroll to Top