Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

NYHED

Supertele og zoom fra Sony

Dyreliv og actionfoto med 600 mm tele og 200-600 mm zoom.

Skrevet af / 12/06/2019 - 19:52
Supertele og zoom fra Sony

Hvis nogen troede, at Sony ville blive en døgnflue på kameramarkedet, er det på tide at tro om igen. På godt ti år er de gået fra udfordrer til markedsledende på spejlløse full-frame-kameraer, og den veletablerede Alpha-serie har taget store markedsandele fra giganterne Canon og Nikon.

Men det er ikke gået så let, som det kan se ud. Selv med arven fra Minolta i baghånden har Sony kæmpet for at holde lanceringstempoet på objektiver oppe. Især til full-frame-kameraerne i a7– og a9-serien.

Med de nye FE 600 mm f/4 GM OSS og FE 200-600 mm f/5.6-6.3 G OSS samt sidste års FE 400 mm f/2.8 GM OSS viser de, at de mener det alvorligt med deres kamerasatsning.

Og bringer antallet op på 51 objektiver med E-fatning.

(Foto: Sony)

For professionelle

De tilhører Sonys G-serie af professionelle objektiver og er velegnede til fotografering af sport, action og dyreliv. Objektiverne er bygget til ekstrem brug og har omfattende vejrbeskyttelse, indbygget optisk billedstabilisering og aftageligt stativfæste.

Den komplekse zoom har 11 blændelameller og bruger Sonys DDSSM-autofokus (Direct Drive SSM) for hurtigere mekanisk fokus. Den har også fem ED-linse-elementer (Extra-Low Dispersion) samt et asfærisk for bedre lysstyring og dæmpning af kromatisk aberration.

Telezoomen er tilgængelig fra august til ca. 16.000 kroner og kan bruge Sonys eksisterende 1,4x og 2,0x telekonvertere.

(Foto: Sony)

FE 600 mm f/4 GM OSS

De samme telekonvertere kan også bruges på FE 600 mm f/4 GM OSS. Det lysstærke 600 mm teleobjektiv med f/4.0 har også optisk billedstabilisering, og det tre kilo tunge objektiv i magnesium hører definitivt til i high-end-klassen.

Det samme kan siges om prisen, som bliver omkring 110.000 kroner, når det kommer i salg til august.

(Grafik: Sony)

Omfattende vejrbeskyttelse, to XD-fokusmotorer (Extreme Dynamic), 11 blændelameller, både fluorit- og XA-linse-elementer (Extreme Aspherical) samt et ED-linse-elementer hører til smørbrødlisten her.

Det kan benytte 40,5 mm indsatsfiltre via en adapter, og der findes et polarisationsfilter kaldet VF-DCPL1, som passer til. Objektivet har også en række skydeknapper, der kan programmeres af fotografen, og der medfølger en modlysblænde i kulfiber.

(Grafik: Sony)
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

DJI giver manuelle objektiver autofokus

Prof-video på iPhone

Lysstærk og kompakt zoom

Først med 8K-video

Fleksibel monopod

Panasonic opgraderer Lumix S5IIX

Flyv drone med stick og goggles

Lysstærk og let 50 mm

Superzoom som kan alt

Nye versioner af en af vores favoritter

Verdens fedeste instant-kamera?

Nikon Z9 får nye funktioner

0
Lyd & Billede
Scroll to Top