TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Unik skærmløsning

Fujifilm afslører en helt ny skærm på X-Pro3.

Af / 26/09/2019 - 16:43
Unik skærmløsning

De kalder det Fujifilm X Summit, og her afslørede Fujifilm, at de arbejder på et X-Pro3 – efterfølgeren til X-Pro2, et professionelt kamera, som kombinerer optisk rammesøger med elektronisk søger.

Her fortalte de også, at der er ny firmware på vej med bl.a. multieksponering, Focus Bracketing og understøttelse af droner og gimbals til X-serien. Men også at den tidligere annoncerede XF 33 mm f/1.0 i stedet bliver en 50 mm f/1.0. Det skal gøre objektivet 35 procent mindre og lettere.

f2 1
(Foto: Fujifilm)

Og så viste de en prototype på det kommende X-Pro3, som er planlagt til lancering i slutningen af oktober. Fujifilm sagde intet om megapixels og skudtakt, men som man kan se på billederne, er kameraet også opgraderet udvendig.

Den mest opsigtsvækkende nyhed er, at touch-skærmen bliver skjult og kun ses, når man klapper den ned (som på billedet ovenfor). Den kan heller ikke vrides eller vippes i andre retninger, så vidt vi kan se, men når skærmen er lukket, dukker en anden skærm op. Nemlig en lille statusskærm, der kan vise valgte indstillinger, men kun de mest primære, eller (som på billedet nedenfor) hvilken filmsimulering der er valgt. Her Provia med ISO 12.800.

f3 1
(Foto: Fujifilm)

ISO-værdien vil skifte på skærmen, når man drejer ISO-hjulet på toppen, og fotografen skal kunne ændre visning på den lille skærm efter forgodtbefindende. Når filmsimulering er valgt, ser skærmen ud som en digital version af den firkantede lomme, vi stoppede den afrevne ende af filmæsken ned i, dengang det var analog film, der gjaldt.

Annonce

X-Pro3 får en ny og større elektronisk søger med større farverum og bedre opløsning. Kameraet får også et bedre håndgreb, og kamerahuset er nu af titanium og fås i sort og i en mat, grovere lak, enten sølvgrå eller sort, som kaldes henholdsvis Dura Silver og Dura Black.

Sammen med kameraet kommer der også en ny filmsimulering, Classic Negative fra farvefilmen Fujicolor Superia, som vi tester, når vi får kameraet sidst i oktober.

f4 1
(Foto: Fujifilm)

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Nytårstilbud 2025 - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 12 måneder!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

30% på LB+ Total i 6 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder

54,- / mnd
49,- / for 1 måned
75.60,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer

Kongeligt kærlighedsdrama fra det virkelige liv

Gæt hvad det her er

Billigt lydløft til dine videoer

Fire nye objektiver til Canon RF

Flagskib med AI

Det har de aldrig gjort før

Prisbilligt kamera til begyndere

VR-objektiv til Apple Vision

Navigerer som en flagermus

Professionel video i lommeformat

Toptrimmet videomaskine

Printer billederne fra mobilen