VST DAByourCar v3
Digitalisér din bilradio
Pris: 1.300 kr www.avxperten.dk
Opgradér din eksisterende bilstereo med dette DAB-modul fra VST. Den monteres skjult i bilen og tager imod tilgængelige DAB-kanaler (også DAB+) og sender dem videre som FM-radio, som din bilradio kan forstå. Modulet sender også navnet på radiokanalen via RDS, så du i displayet på radioen kan se, hvilken kanal du lytter til. Fjernbetjening medfølger.
I seneste version er signalmodtagelsen styrket, og der er automatisk frekvensskift for at undgå støj på den valgte frekvens. Det er denne modtager, du skal have, hvis bilstereoen er integreret i instrumentbrættet og ikke egner sig til udskiftning. Prisen inkluderer ikke montering.
TomTom Runner + TomTom Multi-Sport
Kom i form
Pris: ca 1.499 kr tomtom.dk
Disse sportsure har en tydelig skærm med høj opløsning og kontrast, som gør det let for joggere og sportsfolk at se distance, tid og hastighed, når de træner – selv i direkte sollys. Urene er udstyret med TomToms Graphical Training Partner, og brugeren kan altid se sine præstationer i realtid med tre forskellige træningsopsætninger. Den nye One-Button Control betyder, at urene fra TomTom kan styres med en enkelt knap, og menuerne med alle funktioner og statistikker er altid tilgængelige.
Urmodulet måler 11,5 mm, understøtter både GPS, GLONASS og Bluetooth og kan bl.a. kobles til en trådløs pulsmåler. Det er både ridsefast og vandafvisende samt vandtæt ned til 50 meter. Batteritiden opgives til 10 timer i GPS-indstilling.
Sony Xperia Z smartmobil
Vandæt smartphone
Pris: 4.700 kr sonymobile.com
Hvis der er noget, der er irriterende ved smartphones om sommeren, så er det, at de er mere følsomme end de gamle trykknapmobiler. Er det ikke sand fra stranden eller vand ved poolen, så er det måske en spildt drink i baren, der tager livet af dem. Xperia Z løser dette problem, da den ikke bare er støvtæt og stænksikker, men også kan klare sig på 1 meters dybde i 30 minutter, hvis man mister den fra badebroen. Desuden har den top ydelse, en fantastisk skærm og et rigtig godt kamera.
Sony Alpha 65 systemkamera
Smart valg
Pris: 6.500 kr sony.dk
Sony-kameraet her er kommet til at stå lidt i skyggen af konkurrenterne fra Canon og Nikon. Men A65 er et bedre køb. Særligt hvis man er mest optaget af billedkvaliteten. For A65 leverer lige så ekstrem billedkvalitet som det dyrere A77, men er mindre, lettere og lidt enklere udstyret. Ingen spejlreflekser til samme pris er i nærheden af den billedkvalitet og skudhastighed, man kan opnå med dette kamera. Som også har den bedste elektroniske søger på markedet, vipbar skærm, krystalklar HD-video, en skudhastighed på 10 billeder i sekundet og fremragende brugervenlighed.
Samsung Galaxy S4 smartphone
Din egen tolk i lommen
Pris: 5.199 kr samsung.dk
Med funktionen S-Translator bliver denne telefon den bedste rejsekammerat, du kan ønske dig. Den skal kunne oversætte i realtid fra tale til tekst – eller omvendt – mellem ni forskellige sprog, herunder kinesisk, koreansk, japansk, spansk, fransk, tysk, engelsk og italiensk. S-Translator kan bruges til at oversætte menuer på ferien i Sydfrankrig eller til at spørge om vej – og forstå svaret – hvis du er faret vild på Sicilien.
En anden sommervenlig funktion er muligheden for at få fotografen med på alle billederne ved at benytte både det fremadrettede og det bagudrettede kamera samtidig, når man filmer eller tager billeder. Man kan også lægge små lydklip på billederne – som en lille kommentar til sig selv eller en hilsen til modtageren.
Samsung UE40F6505 LED LCD TV
TV til de regnfulde
Pris: ca 8.799 kroner samsung.dk
Når det øser ned, er det guld værd at have et godt tv! Samsungs splinternye F6505-serie er spækket med smarte tjenester, inklusive populære film-apps som HBO og Netflix. Den LED-baserede LCD-skærm kommer i en række størrelser fra 40 til 55 tommer. Slankt design gør, at hver kvadratcentimeter går til billedet og ikke en unødvendig tyk ramme omkring skærmen. Billedkvaliteten er rigtig god, og Samsung-tv’et har indbygget tv-modtager til DVB-T, kabel-tv og parabol og kan desuden styres både med tablet og mobil foruden almindelig fjernbetjening. Det er også muligt at dele billeder, video og tv-indhold med de bærbare enheder.
Pioneer SE-NC31C-K støjreducerende ørepropper
Sænk støjen, ikke musikken
Pris: ca 800 kr pioneer.dk
Hovedtelefoner med støjreduktion er den perfekte rejsekammerat, når du skal ud og flyve. Ulempen med store øreklokker er, at de optager meget plads, hvis man vil pakke let. Nu har Pioneer flyttet teknikken til et sæt små ørepropper. Pioneer SE-NC31C-K har aktiv støjreduktion, som effektivt filtrerer baggrundsstøj væk. Alt drives af et AAA-batteri. Pioneer praler af hele 120 timers batteritid, hvilket vi ikke har fået verificeret, men en 11 timers flyvetur var ikke noget problem. Selve ørepropperne er af in-ear typen og giver en fin, fyldig lyd. Du kan vælge imellem fire forskellige gummipropper, som kan tilpasses dine øregange. En smart lille opbevaringspose i velour plus adapterstik til fly følger med i pakken.
Pioneer WX-SMA3
Kompakt netværksanlæg udendørs
Pris: ca. 2.300 kr pioneer.dk
Tag musikken med dig udendørs! Pioneer WX-SMA3, som fås i sort eller hvid, kan streame musik trådløst via Apple AirPlay eller direkte fra en netværks-harddisk via DLNA.
Den er beregnet til udendørs brug og tåler luftfugtighed og regn. Når den er ude, bruger den batteri, og hvis du er i et område uden netværksdækning, kan du sætte dit eget netværk op via højttaleren med funktionen Wireless Direct. Alternativt kan du tilslutte en memory stick eller harddisk via USB-indgangen, som også er kompatibel med iPhone, iPad og iPod. Eller brug den analoge AUX-indgang til alle andre afspillere.
Pioneer har satset på god lyd og fået hjælp af konstruktør Andrew Jones, manden bag high-end højttalermærket TAD, som også er ejet af Pioneer.
Nokia DC-16, lader
Portabel nødlader
Pris: 249 kr nokia.dk
At holde liv i sine bærbare apparater her om sommeren er besværligt. Ikke nok med at vi ofte er ude hele dagen, vi er også ofte langt fra nærmeste stikkontakt. Med en portabel batteripakke kan man i det mindste forlænge batteritiden, når det kniber. Nokias oplader er lille nok til at få plads i lommen, men har alligevel 2200 mAh kapacitet. Den holder ladningen i tre måneder. Virker med alle USB-opladelige apparater og findes i fire glade farver.
Beats By Dr. Dre Pill bærbar højttaler
Musik overalt
Pris: 1.500 kr apple.com/dk
Blandt de mange bærbare højttalere i denne guide er der få så stilige som Dr. Dre Pill. En rejsevenlig trådløs Bluetooth-højttaler, som oplades via USB og styres fra mobilen eller tabletten. Den har indbygget mikrofon og kan bruges som håndfri højttaler, når du taler med nogen via mobilen. Som alle Beats-produkter er der godt med tryk i højttaleren, som findes flere farver.
Logitech UE Mobile Boombox, bærbar højttaler
Bluetooth-højttaler
Pris: 800 kr logitech.com
Med en fiks lille højttaler bliver det meget sjovere at lytte til musik fra mobil eller tablet på stranden eller på picnic. Mobile Boombox parres med dine og dine venners apparater via Bluetooth, og det er nemt at skifte imellem dem. Hjemme på terrassen kan du koble den sammen med computeren og til og med bruge den som højttalertelefon, hvis nogen ringer. Batteriet holder i op til 10 timer på en opladning,
Logitech FabricSkin Keyboard Folio
Lad laptop’en blive hjemme
Pris: 1.199 kr logitech.com
Lad laptop’en blive hjemme i sommervarmen og brug i stedet din iPad. Med et tastatur er det betydelig lettere og hurtigere at svare på mail eller blogge om ferien. Logitechs nye tastatur er indbygget i et beskyttelsesetui, der også fungerer som stativ, og som desuden er både fugt- og støvafvisende. Det holdes på plads af magneter, og iPad’en slukker igen, når man slår det sammen. Batteriet holder i op til tre måneder på en opladning.
JBL Flip Bluetooth-højttaler
Fed lyd til ferieturen
Pris: ca 999 kr eu.jbl.com
Hovedtelefoner er perfekte til musik på rejsen, men hvad hvis du vil dele favoritmusikken med dine venner? JBL’s Flip er et alternativ, som giver god, fed lyd i forhold til størrelsen. Den lille cylinderformede højttaler henter musik fra mobiler og tablets via Bluetooth og har desuden indbygget mikrofon til telefonsamtaler. Med genopladeligt batteri, som skulle holde til fem timer med musikafspilning, er strandturen sikret. JBL Flip kommer i en praktisk lille bæretaske og findes i flere farver inklusive hvid, sort, blå, grøn og rød.
Jabra Solemate, bærbar højttaler
Bærbar og beskyttet strandlyd
Pris: 1.500 kr jabra.com
Det er altid problematisk at være ved stranden og alligevel få musik eller radio med sig. Alt det får vi i dag via vores smartphone, men specielt sand- og vandafvisende er den jo ikke, og den skal helst være pakket ind i noget. Jabra Solemate er en velbygget og velfungerende transportabel højttaler til brug med ledning eller via Bluetooth, som tåler både sand og vandsprøjt. Bunden kan skiftes til diverse glade farver.
Bang&Olufsen H6, hovedtelefoner
Lukkede hovedtelefoner til sommerbrug
Pris: 400 euro bang-olufsen.com
De nye H6-hovedtelelefoner fra Bang & Olufsen er udviklet med tanke på, at de skal kunne benyttes om sommeren. Normalt bliver man ganske svedig med lukkede hovedtelefoner, men skindet og det skum, der ligger mod øret, er valgt med henblik på, at hovedtelefonerne også skal kunne bruges, når det er varmt. At man desuden har gjort det muligt at vride klokkerne 90 grader for at gøre det nemmere at have dem med sig, gør ikke sagen dårligere. Lyden? En kort prøvelytning var meget lovende!
GoPro HD Hero3 Black Edition
Actionkamera i top kvalitet
Pris: ca 3.300 kr gopro.com
Hero3 Black Edition er det mest avancerede GoPro-kamera nogensinde. Vi testede Silver Edition i en gruppetest i Lyd & Billede #2 2013 med et rigtig godt resultat, og Black Edition har endnu bedre sortniveau og billedkvalitet.
Kameraet er beregnet til at filme i ekstreme situationer. Det er lille og let nok til problemfrit at blive fastgjort overalt, og med GoPros app til iPhone og iPad er det ekstra nemt både at se, hvad der filmes, og at stoppe og starte indtil flere kameraer samtidig. Praktisk ved flerkameraproduktioner!
Kameraet kan filme i 2560 x 1440 pixel opløsning og med 48 billeder i sekundet. Det kan også optage i 4K, men da kun med 12 billeder i sekundet.
Geneva XS DAB+, rejseradio
Digital lommeradio
Pris: 2.000 kr genevalab.com
Du behøver ikke internet for at høre radio med Geneva XS DAB+. Det hele er i én pakke. En lille pakke er det også. XS DAB+ er den digitale version af Genevas kritikerroste rejseradio. Som også er en Bluetooth-højttaler, så du kan streame musik fra din smartphone eller tablet. Den lille radio leverer forbavsende klar stereolyd, har indbygget ur med alarm og kan klappes sammen, når den skal ned i kufferten. Et genopladeligt batteri sørger for strøm i mange timer, og den lækkert forarbejdede Geneva-radio findes i sort, rød og sommerhvid.
FiiO Mont Blanc E12 hovedtelefonforstærker
Bærbar hovedtelefonforstærker
Pris: 1.499 kr komplett.dk
Toppmodellen blant hodetelefonforsterkerne fra FiiO har påkostet innmat, og produsenten selv lover high-end utenom det vanlige.
Smartphones og iPods har begrænset kraft. Resultatet er, enten at man ikke kan spille højt nok med gode hovedtelefoner, eller at det lyder forvrænget, når man gør det. Med den bærbare hovedtelefonforstærker E12 lover FiiO guld og grønne skove. Dem, der har store lommer (den er omtrent dobbelt så tyk som en iPhone), kan glæde sig over en kraftig forstærker, som opererer med 22 volt, og som takket være en højkvalitets operationsforstærker skulle give glimrende lyd uanset impedans i hovedtelefonerne. Forvrængningen er opgivet så lavt som 0,00003 procent, og maksimal effekt på 850 megawatt er nok til at give et øredøvende lydtryk.
Det indbyggede batteri lades op via USB og er fuldt opladet i løbet af tre timer.
Etón Rukus Solar, bluetooth højttaler
Lyd med solceller
Pris: ca 1.800 kr intodesign.dk
Etón Rukus Solar er et bærbart Bluetooth lydsystem, som er udstyret med et højeffektivt solpanel, og man kan spille musik hele dagen lang. Lige til at tage med ud i parken, på trekking, på camping, til festen, i sommerhus, i båden eller bruge derhjemme med det selvdrevne lydsystem.
Med hurtig one-touch parring kan Rukus Solar streame din musik trådløst fra enhver kilde. Bluetooth-forbindelsen med AVRCP (one-touch parring og kontrol) og understøttelse af A2DP (højkvalitets stereo-streaming) gør, at man kan spille musik fra enhver Bluetooth-aktiveret smartphone, tablet eller computer. Den har også en USB-udgang til opladning af de fleste smartphones og mobile enheder.
Højttaleren leveres med håndtag – praktisk, da den vejer 1,8 kilo.
ChargeCard
Kreditkort som opladeledning
Pris: 25 US $ chargecardproject.com
Telefonen er altid løbet tør for strøm, når du virkelig har brug for den. Ofte kan man finde en USB-udgang, hvor man kan oplade, men har ingen ledning med sig. ChargeCard hedder løsningen, det er en “ledning” i form af et kreditkort, som du altid kan have med dig sammen med dine andre kreditkort. Man trækker en USB-ledning ud og stikker kortet ind i telefonen. Findes til iPhone og Android.
Canon PowerShot S110 lommekamera
Kanonkamera
Pris: 2.600 kr canon.dk
Glem de billigste kameraer. Mange mobiler tager næsten lige så gode billeder og er gerne nemmere at bruge. Canons ganske lille S110 derimod knuser mobilkameraerne og har både GPS-tagging og trådløs Wi-Fi overførsel af billederne. Billedkvaliteten er langt bedre end fra de fleste kompaktkameraer, og lysstærk zoomoptik, trykfølsom skærm og udsøgt betjeningsvenlighed gør Canon-kameraet til det bedste lommekamera, du kan have med ud i sommeren. Testen læser du på lydogbillede.dk.