TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Apple Watch 6 bliver smartere

Nu kan det også måle iltniveauet i dit blod.

Af / 15/09/2020 - 21:08
Apple Watch 6 bliver smartere

Det mest solgte armbåndsur i verden er ikke lavet af Casio eller Swatch, men af Apple. Nu kommer Apple Watch Series 6, som er blevet endnu smartere, endnu mere læseligt og endnu mere anvendeligt.

Alle smart-ure kan tage din puls, alle har fitness-apps eller i hvert fald mulighed for at tilføje apps, og nogle måler desuden iltniveauet i blodet. Det samme gør 6. generation af Apple Watch, som har fået en ny dual-core S6-processor, der ifølge Apple ikke alene er 20 procent hurtigere, men også smartere.

a2
(Foto: Apple)

Passer på dig mens du sover

Med flere nye sensorer kan det nye Apple Watch måle og vise iltniveauet i blodet og advare brugeren, hvis det falder til et livstruende niveau. Ilttesten udføres med en let berøring, og resultatet kan læses på den nye skærm på 15 sekunder.

Men uret kan også måle iltniveauet, når man sover med det på, og hvis niveauet falder til under de 95-100 procent, som det bør være, bliver man altså advaret, før man risikerer hjertestop.

a3
(Foto: Apple)

Mere lysstærk skærm og nye remme

Serie 6 har også fået en bedre skærm, som altid er tændt, med over dobbelt så høj lysstyrke, så den er mere læsbar i sollys, og Apple har opdateret designet af bl.a. remmene og urskiverne, som der også er blevet mange flere af, og introducerer desuden en silikonerem uden lås.

Annonce
a4
(Foto: Apple)

Den fås i flere størrelser og syv farver, og er elastisk. Samtidig kommer der en flettet stofrem, ligeledes uden lås, også den i flere farver.

a5
(Foto: Apple)

Desuden fås uret med en lækker læderrem fra Hermés.

a8
(Foto: Apple)

Apple Watch 6 kommer som nævnt med en række forskellige urskiver, der passer til næsten ethvert formål.

a6
(Foto: Apple)

Også urskiver med tidszoner i en række varianter.

a7
(Foto: Apple)

Familievenligt

En helt ny ting ved Series 6 er muligheden for at sætte et Apple Watch op til børnene – eller familiens ældste, for den sags skyld – som giver forældrene kontrol over, hvem børnene kan ringe til, og gør det lettere at sende beskeder.

a9
(Foto: Apple)

Billigere Apple Watch SE

Et enklere Apple Watch bliver også tilgængeligt i form af SE-modellen. Den er baseret på 4. generation af Apple Watch og bliver, ligesom Series 6, tilgængelig både med og uden LTE og mulighed for at foretage opkald med uret.

Desuden kommer der en ny app ved navn Apple Fitness+ til Apple Watch. Den måler træningsaktiviteter, puls, kalorieforbrug og meget andet, og brugeren kan logge det hele på mobilen, og desuden kan man finde træningsvideoer på iPad, Apple TV eller iPhone, som kan bruges med Fitness+ app’en på Apples smart-ur.

a10
(Foto: Apple)

Kan bestilles nu

Apple Watch 6 kan bestilles nu og bliver tilgængeligt i aluminium den 22. september. Priserne starter ved 3.299 kroner, mens stålversionen starter ved 5.899 kroner. Versionerne med LTE koster 800 kroner ekstra.

SE-modellen, der er tilgængelig fra samme dato, starter ved 2.299 kroner. Her koster versionen med LTE 400 kroner ekstra.

Apple Watch 6 i korte træk:

a11
(Foto: Apple)

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *