Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Bliv verdensmester i Excel

Der er netop åbnet for tilmeldingerne til det næste danmarksmesterskab i Excel, hvor vinderen går direkte videre i kampen om at blive verdensmester.

Skrevet af / 16/09/2016 - 16:38
Bliv verdensmester i Excel

Næsten 1.000 danskere deltog ved det første danmarksmesterskab i Excel, som fandt sted i starten af året, og det er blandt andet på grund af den store interesse fra Danmark, at mesterskaberne nu bliver globalt med deltagere fra en lang række lande i hele verden.

”Excel er på mange måder med til at definere det moderne kontor, og der findes ingen programmer i verden til databehandling, datarens og -analyse, som er mere populære end Excel. Verdensmesterskabet er med til at fejre de bedste brugere, der til daglig tryller med tal og tabeller – og vi glæder os meget til at kåre en verdensmester,” siger Ida Amalie Mølsgård, Office Product Marketing Manager hos Microsoft Danmark, og fortsætter:

”Efter den store succes med det første danmarksmesterskab i Excel, bliver konkurrencen nu udvidet til et verdensmesterskab. Derfor er det selvfølgelig ekstra spændende at vinde danmarksmesterskabet denne gang, da vinderen nu går videre i kampen om at blive verdens bedste Excel-bruger.”

Illustration: Microsoft
Illustration: Microsoft

Om konkurrencen
Det danske mesterskab kører fra oktober til november 2016 og består af fire forskellige runder. Tre finalister går videre til finalen, som finder sted den 18. november i Microsofts kontor på Kanalvej i Lyngby. Der vil være mulighed for at følge finalen live via Skype-broadcast.

I begyndelsen af 2017 vil vinderne fra hele verden konkurrere mod hinanden i dysten om den endelige titel som verdensmester i Excel. Hovedpræmien er en tur til Microsofts hovedkvarter i Seattle, hvor man kan møde udviklerne bag Excel – og hvor vinderen også har mulighed for at komme med input og forslag til nye funktioner i Excel.

Som deltager i konkurrencen skal du konkurrere i følgene discipliner:
100 meter regneark
Graf-ballet
Formel-brydning

Læs mere og tilmeld dig senest den 3. oktober på http://aka.ms/ExcelChampDK. Her vil link til Skype-broadcast af finalen også være tilgængeligt på finaledagen.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0
Lyd & Billede
Scroll to Top