I Italien, Mexico, Singapore, Spanien, Sydkorea, Schweiz og Taiwan vil man fra den 26. juni kunne købe Apple Watch, Apples smart-ur, som vi har testet her. Det skriver Apple i en pressemeddelelse.
Men selvom en nylig opdatering af Apple Watch OS også indeholdt dansk systemsprog, er Danmark altså ikke blandt de lande, hvor Apple-uret snart bliver tilgængeligt.
Uret kommer først og fremmest til salg i Apples online-butikker i de pågældende lande, men også udvalgte detailforretninger såsom 10 Corso Como i Milano, Boontheshop Cheongdam i Seoul og Malmaison by The Hour Glass i Singapore.
Analyseinstituttet KGI regner med, at Apple kommer til at sælge cirka 15 millioner styk Apple Watch i 2015.