Bærbare computere er blevet meget stærkere gennem de senere år. Tyndere, lettere og mere energiøkonomiske. Stedbarnet er grafikprocessoren (GPU), som af fysiske årsager mangler kræfter, hvis man skal spille de tungeste spil som Call of Duty og lignende. Der findes bærbare gaming-computere, men de er store og pladskrævende, bliver hurtigt varme, og har en elendig batterilevetid, sammenlignet med en slank og smart bærbar til daglig brug. Det er ikke uden grund, at stationære gamingcomputere har både et og to store grafikkort på hver 100-250 watt og med deres helt eget kølesystem.
Læs også. En supercomputer under skrivebordet
Den gode nyhed er, at transmissionshastigheden på kabel standarder som USB C og Thunderbolt er blevet meget høj. Så høj, at man nu for alvor kan se på muligheden for eksterne grafikkort. Det gør det muligt at have sin lette, bærbare computer med sig på arbejde og rejser, mens man har sin turbografik stående derhjemme, hvor man kan sætte den til computeren, og gøre det til et spilmonster!
AMD ønsker at standardisere et ekstert GPU-interface, som skal gøre det muligt at oprette forbindelse mellem en computer og et stationært grafikkort, installeret i et eksternt kabinet. Den første implementering finder man i RazerCore, som vi så på CES 2016 i januar. Det er et eksternt kabinet til grafikkort med både Thunderbolt 3 og USB-C tilslutning. Du kan installere et hvilket som helst stationært grafikkort og koble det til din bærbare computer.
Tidligere forsøg
Der har tidligere været gjort forsøg med eksterne grafikkort, men under de ældre versioner af Thunderbolt har der ikke været tilstrækkelig båndbredde til at udfordre de stationære spilcomputere. Men Thunderbolt i 3. generation har flere PCI Express 3.0-kanaler. Tænk på det som en motorvej, der ikke øger den maksimale hastighed, men i stedet forøger antallet af filer. Og det hjælper betydeligt på trafikken!
Læs også: Superlet gaming-ultrabook fra Razer
AMD ønsker at skabe en standardimplementering af eksterne grafikkort. Drivere, operativsystem, tilslutninger og kabler er alle af standardtyper. Razers eksterne Core-kabinet passer i den henseende perfekt med filosofi, og det er kompatibelt med både AMD- og Nvidia-grafikkort.
Vi går med andre ord en lysende spilfremtid i møde!