Statistisk har hver person på kloden 90 legoklodser. Men de er ikke ligeligt fordelt. For skal man bygge virkelig store modeller, kræves mange flere klodser. Denne enorme Dødsstjerne fra Star Wars kan beundres i Legoland California.
Før har vi set traileren til “The Force Awakens” i Lego.
Denne gang får vi det direkte fra eksperterne Legoland i Californien. I deres Star Wars-afdeling i Miniland kommer nu en kæmpe Death Star (Dødsstjerne). Den vejer 862 kg og består af over en halv million klodser. Dødsstjernen er næsten fire meter høj og måler 2,4 meter i bredden, og er dermed den største Lego-model i hele Miniland. For at bakse Dødsstjernen på plads skulle der bruges gaffeltruck og mandskab med sikkerhedshjelme.
Darth Vaders hjem er modelleret fra “Star Wars Episode IV: A New Hope”. Luke Skywalkers X-Wing er også med, som en hyldest til den berømte jagt i Dødsstjernens kanaler.
Den officielle præsentation af Dødsstjernen sker den 5. marts som en optakt til Legolands Star Wars Days-arrangement, der finder sted den 7. og 8. marts.