TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

Første indtryk af det nye Apple Watch

Vi har leget med Apple Watch Series 4, der blev lanceret tidligere i dag.

Af / 13/09/2018 - 02:12
Første indtryk af det nye Apple Watch
aw2
Det gamle og det nye Apple Watch. (Foto: Lyd & Billede)

Skærmen på det nye Apple Watch er 30 procent større, hvilket gør det væsentlig nemmere at se ikoner og læse tekst. Men frem for alt kan man presse meget mere information ind på urfladen. Et seriøst løft for dem, der med et hurtigt kig vil kunne holde styr på mange ting. Den digitale krone giver bedre feedback og er faktisk mere præcis og analog end den gamle. Virkelig rart.

aw3
44 og 40 mm modellerne. (Foto: Lyd & Billede)

At skærmen er blevet så meget større, betyder at selv den mindre model faktisk virker mere anvendelig. Mikrofonen er flyttet for at give bedre lyd, og højttaleren giver 50 procent højere volumen. Dermed bliver den nye walkie-talkie-funktion også mere brugbar.

aw4
De nye sensorer. (Foto: Lyd & Billede)

Bagsiden er udstyret med elektriske hjertesensorer. Ved at sætte en finger på den digitale krone sluttes kredsløbet, og det er muligt at tage et EKG. Desværre udsendes denne app kun i USA, men vi håber, at den kommer til Skandinavien senere. Sensorerne registrerer også, hvis pulsen bliver farligt lav, og er bedre til at opdage uregelmæssig hjerterytme. Uret kan desuden genkende et fald og kan automatisk ringe 112, hvis man bliver liggende.

aw5
Rustfrit stål i sølv-finish. (Foto: Lyd & Billede)
aw6
Rustfrit stål i guld-finish. (Foto: Lyd & Billede)

Uanset om man bedst kan lide en diskret eller en iøjnefaldende farve på uret og/eller remmen, er der mange flotte valgmuligheder. Personligt hælder jeg til den sølvfarvede ovenfor.

Her er en gennemgang af nogle af de nye urskiver, hvor man også kan se, hvor mange flere informationer og genveje der er blevet plads til.

Annonce

Apples egen gennemgang af alle nyhederne.

Apple Watch Series 4 kommer i handelen den 21. september. Standardmodellen koster fra 3.300 kroner, og modellen med mobiltilslutning fra 4.100 kroner.

 

Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *