TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Google vil lancere Android VR

Virtual Reality-headset, der fungerer uden pc eller mobil, på vej fra Google.

Af / 13/05/2016 - 15:00
Google vil lancere Android VR

Det pibler frem med VR-løsninger som var der tale om svampe i skovbunden. Samsung Gear VR testede vi i den såkaldte “Innovator Edition” for nogle måneder siden, og efterfølgende er produkter som LG 360 VR, HTC Vive og Oculus Rift kommet på markedet.

Samsung Gear VR og LG 360 VR kræver begge en smartphone for at fungere, mens både HTC Vive og Oculus Rift må være tilsluttet en kraftig pc.

Men Google er nu på vej med et Android VR-headset, som hverken har brug for mobil eller pc for at virke. Det skriver Android Police, som har spottet Android VR-navnet i en app for Android-udviklere – Google Play Developer Console.

Screenshot fra Google Play Developer Console. Kilde: Android Police
Screenshot fra Google Play Developer Console. Kilde: Android Police

Tidligere chefredaktør for Engadget Peter Rojas, som nu er iværksætter og investor i tech-branchen, har for få dagen siden skrevet på Twitter, at Google vil lancere Android VR på Google I/O (Googles årlige udviklerkonference), som finder sted i løbet af næste uge.

Udover at fungere uden en mobiltelefon vil Googles headset heller ikke have brug for tredjepartssoftware, hvilket f.eks. er tilfældet for Samsung Gear VR, der er udviklet i samarbejde med Oculus og giver brugerne adgang til VR-apps via Oculus’ app-butik.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *