Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Her er den kraftigste 14″ laptop

Asus ROG Zephyrus G14 er den vildeste letvægts-gamer til dato. Med animationer i låget mod en merpris!

Skrevet af / 09/01/2020 - 14:40
Her er den kraftigste 14″ laptop

Gaming-bærbare behøver ikke længere være tunge og grimme. Vi har på det seneste set flere kompakte og lette gaming-maskiner uden – større – kompromiser på ydelsen. Men denne her tager prisen!

Asus ROG Zephyrus G14, som blev præsenteret i Las Vegas i går, lover at presse seriøse gaming-kræfter ned i ultrabook-størrelse. Nærmere bestemt en 14-tommers PC på 1,6 kg og blot 18 mm i tykkelsen!

Processoren i den lille fyr er en ny AMD Ryzen 7, og den fås med grafikkort op til Nvidia GeForce RTX 2060, samt op til 32 GB RAM.

Batteritiden opgives til 10 timer. Det er givetvis ikke med 3D-spil, men det betyder, at den kan bruges uden at slæbe 180 W-opladeren med. Og i en snæver vending kan den nødlades via USB-C.

Skærmen kan være enten et 120 Hz Full HD-panel eller en højtopløst WQHD (2560×1440) på 60Hz.

Så meget for de indre værdier. Det ultimative LAN-partytrick er i låget, hvor et display, sammensat af 1000 LED’er, kan vise grafik og animationer! Det skal nok få dine modstandere til at tabe underkæben! Asus kalder funktionen AniMe Matrix.

Vi ved intet om pris eller lanceringsdato, men vi glæder os allerede til at teste den!

Lir! Et display med 1000 LED’er kan vise aninationer på låget! (Foto: Asus)

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Alt-i-en-afspiller fra Mark Levinson

Seriøs pladespiller du har råd til

Creative-soundbar med Atmos og S-XFi

Billigere Wi-Fi 6 fra Netgear

Kommer til sommer

Bedre lyd med rumkorrektion

VIDEO: Her prøver vi den første smartphone med usynligt kamera

Syg fremtidsbil fra Mercedes

VIDEO: Elbil med storslået underholdningssystem

Acer vil sælge PC'er til Mac-brugerne

Asus: Her er den kraftigste 14" laptop

Asus sætter hastighedsrekord på gaming-skærme

0
Scroll to Top