TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Her er Microsoft Surface Pro

Den professionelle udgave af Microsofts egen tablet-computer er på vej ud i butikkerne. Vi har den allerede, og du kan se den her!

Af / 31/05/2013 - 19:06
Her er Microsoft Surface Pro

Vores anmelder var egentlig ret begejstret for Surface RT, den “lille” udgave af den første tablet-computer fra Microsofts egen hånd, men Windows RT, et operativsystem særligt beregnet til tablets, har ikke fået nogen god start og bliver blandt andet kritiseret for, at der slet ikke findes apps nok til systemet.

Blandt andet derfor har vi glædet os til at se Microsoft Surface Pro, som er baseret på den “rigtige” Windows 8, hvilket også indebærer, at enheden kan køre alle de desktop-programmer, du kender fra din normale pc.

Nu er Surface Pro så landet på testbænken, men inden vi går i gang med at teste, så har vi taget nogle billeder af vidunderet for at dele med dig, kære læser, hvad der egentlig er i pakken.

Indpakningen er stilren og uden de mange overflødige brochurer, man desværre er vant til fra mange Windows-produkter.
Indpakningen er stilren og uden de mange overflødige brochurer, man desværre er vant til fra mange Windows-produkter.
Pakken med Microsoft Surface Pro indeholder tablet-computeren, en pen, kort brugervejledning, ledning og strømforsyning.
Pakken med Microsoft Surface Pro indeholder tablet-computeren, en pen, kort brugervejledning, ledning og strømforsyning.

Det første, som falder i øjnene, er hvor stor og tung, Surface Pro desværre er. Den er fire mm tykkere end Surface RT og vejer ikke mindre end 300 gram mere end lillebroderen – altså næsten et kilo.

Surface Pro er en ordentlig moppedreng på knap et kilo, hvilket man tydelig kan se, når den som her står oprejst støttet af den såkaldte kickstand.
Surface Pro er en ordentlig moppedreng på knap et kilo, hvilket man tydelig kan se, når den som her står oprejst støttet af den såkaldte kickstand.

Kabinettet er fremstillet af samme type magnesium som RT, men bag skærmen på Surface Pro sidder en Intel Core i5-processor, som genererer en del mere varme, end den ARM-processor (Quad Nvidia Tegra 3), som sidder i Surface RT. Det er en af årsagerne til, at Pro er noget tykkere og tungere end Surface RT.

Annonce
Der er anvendt samme type magnesium som ved Surface RT til fremstillingen af Surface Pro.
Der er anvendt samme type magnesium som ved Surface RT til fremstillingen af Surface Pro.

Sammen med Surface Pro får man en 48 watt strømforsyning, som har den ekstra lille finesse, at den er udstyret med en USB-port, der kan bruges til opladning af andre enheder.

Bemærk de skrå kanter, der skal få Surface Pro til at føles tyndere end sine egentlige 13,9 mm tykkelse.
Bemærk de skrå kanter, der skal få Surface Pro til at føles tyndere end sine egentlige 13,5 mm tykkelse.

Spørger man Microsoft om forskellen på Surface RT og Pro, så får man svaret, at Pro’en skal være et arbejdsdevice og et underholdningsdevice i én pakke. De ser altså snarere Surface Pro som en pc, der også kan bruges som tablet, end omvendt. Surface Pro kan 100% erstatte den traditionelle pc eller bærbare computer, siger Microsoft, og på kontoret vil man kunne arbejde professionelt med den ved at tilslutte den til en større skærm.

Sammenligner man med Sony Xperia Tablet Z, som med sine 6,9 mm retfærdigvis er verdens tyndeste tablet, bliver det tydeligt, hvor stor Surface Pro egentlig er.
Sammenligner man med Sony Xperia Tablet Z, som med sine 6,9 mm retfærdigvis er verdens tyndeste tablet, bliver det tydeligt, hvor stor Surface Pro egentlig er.

Al den stund kan man så undre sig over, at netop Surface Pro så IKKE sælges sammen med det cover med indbygget tastatur, som fulgte gratis med Surface RT. Nej, det er skam ekstra tilbehør til Surface Pro, og vil man have det lidt bedre cover med taktile taster, så koster det 1.000 kroner ekstra.

Her er hardware for knap 8.500 kroner. Coveret med de taktile taster koster nemlig 1.000 kroner og skal købes som tilbehør!
Her er hardware for knap 8.500 kroner. Coveret med de taktile taster koster nemlig 1.000 kroner og skal købes som tilbehør!

Det er altså oven i de 7.499 kroner, man skal betale for udgaven med 128 GB lager, som er den model, vi har modtaget til test.

Om det virkelig er pengene værd – og om Surface Pro kan leve op til at være en erstatning for din almindelige pc, vil de kommende dages test vise.

Her er i mellemtiden produktets specifikationer:

▪ Operativsystem: Windows 8 Pro
▪ Skærm: 10,6”, 1920×1080 ClearType Full HD
▪ Processor: Intel Core i5
▪ Hukommelse: 4 GB / 128 GB + MicroSD-kort
▪ Kamera: 720p kameraer foran og bagpå
▪ Trådløst: 802.11a/b/g/n, Bluetooth 4.0
▪ Tilslutning: USB 3.0, Mini DisplayPort
▪ Størrelse: 274,5 x 173 x 13,5 mm
▪ Vægt: 916 gram

 

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *