Alle har i årevis talt om Oculus Rift – det nærmest sagnomspundne Virtual Reality-produkt fra Facebook-ejede Oculus, der også står bag Gear VR fra Samsung – men selvom Oculus Rift nu faktisk er på markedet i USA og andre steder i verden (men næsten umuligt at få fingre i!), kom HTC og Valve ind fra højre og overhalede Oculus indenom ved at være først på markedet med en komplet Virtual Reality-løsning kaldet HTC Vive.
Mobilproducenten HTC og spiludvikleren Valve, der står bag Steam og en række berømte spiltitler, herunder Half-Life og Counter-Strike, har arbejdet på deres fælles Virtual Reality-produkt i hvert fald siden begyndelsen af 2015.
Og både da jeg prøvede en tidlig beta-version af HTC Vive i forbindelse med IFA 2015 i september sidste år, og her i februar måned, da jeg prøvede en næsten færdig udgave på Mobile World Congress i Barcelona, var jeg ret imponeret, for Vive virkede meget gennemført. Og især det faktum, at HTC Vive fra begyndelsen er designet som en såkaldt roomscale-løsning – hvilket vil sige, at man fysisk skal bevæge sig rundt i rummet på et areal, som er defineret på forhånd, i stedet for blot at sidde stille på en stol med sit VR-headset på hovedet og en controller i hænderne – forekom mig at være det rigtige valg.
Det har hele tiden været min holdning, at Virtual Reality kun kommer til at virke overbevisende, hvis man får den fysiske dimension med, og på dét punkt er HTC Vive det eneste produkt på markedet i dag, der for alvor kan levere. Oculus Rift understøtter også tracking, som det kaldes, når produktet registrerer brugerens fysiske position, men på et langt mindre areal, og HTC Vive har endnu en fordel frem for Oculus Rift. Nemlig at der til HTC Vive følger to controllere med, som skal repræsentere dine hænder i det virtuelle univers. Det gør oplevelsen endnu mere realistisk, når man kan manipulere objekter med sine hænder, og Oculus er da også på vej med et sæt tilsvarende controllere til Rift, men de kommer først til efteråret.
Af alle disse grunde har jeg glædet mig lige så meget til at teste HTC Vive, som et lille barn glæder sig til juleaften. Og i går var så dagen, hvor den enorme pakke fra HTC’s pr-bureau indeholdende HTC Vive dukkede op på adressen. Dén og så endnu en pakke fra ASUS, som har været så søde at låne mig en heftig gaming-pc, som jeg også skal bruge til testen.
HTC Vive kræver nemlig en Windows-pc af en vis beskaffenhed for at overhovedet at fungere, og sådan en har jeg ikke lige stående. Kravene er bl.a. et NVIDIA GeForce GTX 970- eller et AMD Radeon R9 290-grafikkort eller bedre, og CPU’en skal som minimum være en Intel Core i5-4590 eller en AMD FX 8350. Pc’en skal endvidere have mindst 4 GB RAM, og så skal den understøtte enten HDMI 1.4 eller DisplayPort 1.2.
Derfor har jeg været nødt til at låne en ASUS ROG G20 til formålet, og både dén og HTC Vive skulle sættes op hjemme i min lejlighed, før jeg kunne komme i gang med testen. Dét skulle vise sig at være noget af en opgave.
Efter at have tilbragt nogle timer i selskab med HTC Vive, kan jeg give jer så meget forsmag på testen, at HTC’s og Valves VR-løsning er den bedste, jeg nogensinde har prøvet. Og den giver blod på tanden efter mere, mere, mere. Men hold da k*ft, hvor tager det lang tid at få til at fungere. Karakteren for brugervenlighed bliver ikke høj. Det tør jeg godt love allerede nu.
Pyha
Med mindre man lige har et frit areal i sin stue eller kælder på cirka 4 kvm., så begynder hele processen med, at man må flytte rundt på møblementet. Da HTC Vive som før nævnt er en roomscale-løsning, så kræver systemet simpelthen, at man har noget plads at bevæge sig rundt på. Ellers fungerer det ikke som tiltænkt.
Ergo måtte jeg flytte rundt på mit store spisebord og tilhørende stole, og først derefter kunne jeg gå i gang med selve opsætningen.
Den startede selvfølgelig med, at jeg fik gang i ASUS-pc’en med tilhørende monitor, keyboard og mus, og her er det vigtigt at bemærke, at pc’en må stå lige ved siden at bevægelsesarealet, da VR-headsettet skal sluttes mere eller mindre direkte til pc’en.
Næste skridt er opsætningen af de to basestationer. Der er tale om to trådløse enheder, som skal sættes op diagonalt over for hinanden. De skal op i cirka to meters højde, og de markerer to af spilarealets fire hjørner. De tilsluttes blot strøm, men skal optisk kunne “se” hinanden, ligesom de skal vippes nedad i en vinkel på cirka 35-40 grader for at kunne tracke bevægelserne i spilarealet. Man kan sætte de to basestationer på stativer eller bore dem fast i væggen ved hjælp af de to beslag, der følger med i pakken. Jeg må dog indrømme, at jeg ikke havde den store lyst til at bore i mine vægge, så jeg fandt på et par alternative løsninger, hvilket vist fremgår af billederne til denne artikel.
Anyway, når først basestationerne er placeret, henter man HTC Vive-softwaren ned på sin computer, og så køres man gennem en installationsproces, hvor der sættes strøm til de to controllere, headsettet sluttes til pc’en (via en adapter) og både bevægelsesareal og gulvhøjde kalibreres med de to baseenheder.
På papiret skulle det ikke tage mere end i alt 30 minutter, men jeg oplevede igen og igen. Og igen og igen og igen, at enten headset, controllere eller basestationer mistede kontakten med hinanden, så installationen ikke kunne gennemføres, og på internettet kunne jeg hurtigt læse mig til, at mange brugere havde oplevet noget tilsvarende.
Heldigvis fandt jeg et tip, som fik alt til at lykkes. Det viste sig, at HTC Vive ikke er gode venner med USB 3.0 (og der går både et USB- og et HDMI-kabel fra Vive-headsettet via en adapter ind i pc’en), og da jeg flyttede et USB-stik fra en 3.0-port til en 2.0-port fungerede alting pludselig, som det skulle.
Undervejs skulle jeg også opsætte en HTC Vive-konto (her kunne jeg klare mig ved at forbinde med Facebook) OG en Steam-konto (sådan én havde jeg i forvejen), før jeg kunne begynde at hente spil og apps ned til pc’en.
Hold da op en lang vej fra udpakning til at man kunne komme i gang. Og sikke mange kabler, adaptere, dimser og dutter, man har brug for undervejs. HTC Vive er helt entydigt et produkt for såkaldte first movers, der vil eje og bruge den nye teknologi før alle andre. Der er et godt stykke vej til at helt almindelige forbrugere hopper med på vognen. Det tør jeg godt sige allerede nu.
Men når det så er sagt, så tør jeg også allerede sige, at oplevelsen af den virtuelle virkelighed med HTC Vive er enestående fed. Jeg har prøvet fire-fem spiltitler og lignende apps allerede, og fælles for dem alle er, at man virkelig føler sig teleporteret ind i en anden virkelighed, og jeg glemmer lynhurtigt, at jeg bare står hjemme i mit eget køkken.
Billedet er en smule lavtopløst, og indimellem bliver man mindet om virkelighedens begrænsninger, fordi man render rundt med en “hale” af kabler, som er forbundet til pc’en via førnævnte adapter, men alligevel tager man med HTC Vive et syvmileskridt ind i morgendagens teknologi. Man er simpelthen ikke den samme person, når man én gang har prøvet det. Jeg er i hvert fald ikke, og i den kommende test skal jeg nok forklare lidt mere udførligt hvorfor.
Testen kommer næste uge. Indtil da må I klare jer med videoen herunder, som viser et lille udsnit af en kammerats kamp mod rumpirater. Din VR-oplevelse kan nemlig blive vist på den tilknyttede pc’s skærm, og tættere kommer man ikke på at se VR-oplevelsen med egne øjne – indtil man prøver det selv!
