Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

HP vækker Kraften med Star Wars-pc

Med sin nye Special Edition bærbare pc bejler HP til Star Wars-fans og pc-brugere, der har valgt den mørke side.

Skrevet af / 12/10/2015 - 14:51
HP vækker Kraften med Star Wars-pc

Star Wars bølgen er tydeligvis blevet så stor, at alle vil ride med på den. Mens vi venter på verdenspremieren på “The Force Awakens” den 16. december, kan Star Wars-fans nu slå kløerne i en speciel Star Wars-pc fra HP. Lavet i partnerskab med Disney og Lucasfilm.

Som en del af dette samarbejde, fik vi adgang til mediearkiverne på Lucasfilm for at udvikle pauseskærme, baggrundsbilleder og lydfiler, som kan konfigureres af brugerne,” siger Louis Perrin, der direktør for forbruger- og computerprodukter hos HP.

Computerkraft fra den mørke side
Den bærbare pc er inspireret af Imperiet, med et design, der får det til at se ud, som om den er blevet slidt i kamp, ​​med “Galactic Empire” præget på hængslerne og ikoniske stormtropper på tastaturet. På touchpad’en finder man sigtesystemet fra en X-Wing, og rødt baggrundslys fuldender designet.

HP_StarWars_rear
Pc’en ser ud som om, at den har været i kamp mod rebellerne mange gange. Foto: HP

Star Wars Special Edition-computeren har en batterilevetid på op til 7 timer, 15,6″ skærm med touchfunktion og Full HD-opløsning. Vælg mellem sjette generations Intel Core i5 og i7-processor. Du kan få op til 2 TB harddisk og op til 12 GB RAM med mulighed for at vælge enten Intel HD Graphics 520 eller NVIDIA GeForce 940m-grafikprocessor.

HP_StarWars_trackpad
Touchpad’en er dekoreret med X-Wing Starfighter Guidance System. Foto: HP

I pressemeddelelsen hedder det, at din computer har et drev, så du blandt andet kan få set alle Star Wars film. Det fremgår dog ikke om drevet er et DVD-RW eller et Blu-ray-drev. Lydelektronikken er leveret af B&O Play, og vi loves en “stor lydoplevelse, når du ser film eller lytter til musik.”

Et Star Wars Special Edition-beskyttescover kan købes som ekstraudstyr, så den ramponerede finish ikke bliver slidt af.

HP_StarWars_cover
Beskyttende cover er valgfrit. Foto: HP

Software og effekter
Maskinen kører Windows 10, og er forudinstalleret med Star Wars effekter. Klik på Imperial C skrivebordsikonet, og åbn Star Wars Command Center for at søge dig frem i Star Wars temaer og gallerier. Du får adgang til over 1.100 billeder fra mere end 40 års Star Wars-historie. Herunder behind-the-scenes-fotos, storyboards, kunst, klassiske fotos, kulisse- og kostumedesign og lydklip.

Man kan tilpasse lyde, baggrundsbillede og pauseskærme. Alle standard Windows-lyde kan naturligvis udskiftes med Star Wars effekter. Der findes otte kategorier med ikoniske Star Wars-lydspor, herunder R2-D2 og lyssværdseffekter. Og de medfølgende baggrundsbilleder er stillbilleder fra filmene.

HP_StarWars_front
Foto: HP

Gallerierne består af blandt andet af  originale filmplakater, konceptkunst fra Lucasfilm, som viser, hvordan filmudviklingen blev gennemført, herunder tidlige ideer om kostumer og scenografier. Illustrated Art hylder Star Wars med kunst, som spænder fra grafik til tegneserieillustrationer.

Man kan også få adgang til de første Marvel Star Wars-tegneserier, e-bog-uddrag fra Star Wars-titler og Star Wars-filmtrailere.

Ingen tvivl om, at dette er en pc til dedikerede Star Wars-fans. Spørgsmålet er blot, hvor mange af disse effekter, de mest glødende fanatikere ikke allerede har surfet sig frem til. Men så igen, hvem ville ikke give sin sjæl Kraftens mørke side i bytte for en pc, hvor ikonet for Skraldespand er erstattet med Dødsstjernen?

Tilgængelighed
Star Wars Special Edition Notebook sendes på gaden i oktober. Prisen starter ved 6.999 kroner.

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0
Lyd & Billede
Scroll to Top