Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Hybrid smart-ur

Sequent SuperCharger2 kræver ikke opladning.

Skrevet af / 11/10/2019 - 11:34
Hybrid smart-ur

Det selvoptrækkende ur har eksisteret, længe før TV, LP’er og stereo så dagens lys, og japanerne var tidligt ude med kinetiske ure, der selv opladede batteriet. Men et selvopladende smart-ur er ikke hverdagskost.

Okay, at kalde Sequent SuperCharger2 et smart-ur, er måske at strække den lidt. Hybrid-uret fra schweiziske Sequent starter ved 180 dollars og er egentlig en avanceret fitness-tracker i klassisk design, hvor traditionelle visere indikerer pulsmålingerne – og tiden.

(Foto: Sequent)

Det styres selvfølgelig med en app og har indbyggede sensorer, der registrerer dit hjerteslag, som app’en så analyserer og viser som sundhedsoplysninger. App’en findes til både iOS og Android.

Ligesom Seikos varianter anvender Sequent SuperCharger2 kinetisk energi til at oplade batteriet. En rotor bevæger sig, når man har uret på, og oplader batteriet omtrent som en dynamo, der genererer strøm.

(Foto: Sequent)

På den måde behøver man ingen oplader; det oplader sig selv, så længe det er i brug. Uret – der måler 41,5 mm i diameter og er 12,3 mm tykt – er vandtæt ned til 50 meter, det har også GPS-tracking samt ridsebestandigt safirglas og fås i flere farvevarianter med udskiftelige remme.

(Foto: Sequent)

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0
Lyd & Billede
Scroll to Top