TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Microsofts tablet-OS er en død sild!

Selvom en ny version er lige på trapperne står det nu klart, at kun Microsofts egen Surface-tablet kommer til at køre Windows RT i fremtiden.

Af / 25/09/2013 - 16:54
Microsofts tablet-OS er en død sild!

Én efter én er de faldet fra. De producenter, som lancerede tablet-computere baseret på Windows RT, Microsofts ARM-version af Windows 8 særligt udviklet til tablet-formatet.

Allerede i begyndelsen af året stod det klart, at Samsung ikke længere ville understøtte operativsystemet, og i mellemtiden er flere andre producenter faldet fra. HTC havde planer om at lancere en Windows RT-tablet, men droppede ideen, skriver The Verge, og nu har Dell indstillet salget af firmaets XPS 10-tablet, der ellers var baseret på systemet.

Kigger man på pricerunner.dk efter Windows RT-produkter, finder man kun Microsofts egen Surface RT-tablet og så ASUS Vivo Tab RT, som vi testede sidste år.

Men der er kun tale om lagervare, fortæller Anders Haby, marketingchef for ASUS Nordic, i en email. Der kommer ingen ny Windows RT-tablet fra ASUS, skriver han.

Denne melding kommer blot en dag efter, at Microsoft har lanceret Surface 2 baseret på en ny version af Windows RT. Nu tyder alt på, at Surface 2 bliver det eneste produkt på markedet baseret på netop dette operativsystem, og så kan må jo gætte sig til, hvordan det kommer til at gå med de problemer, der har gjort fødslen svær for Windows RT til at starte med – nemlig mangel på apps til systemet.

Annonce

Tør du investere i Surface 2, når det nu tyder på, at den bliver eneste Windows RT-baserede tablet på markedet?

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *