TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Tesla afslører testsnyd

Elbils-selskabet Tesla mener, at kunne se i en testbil, at en journalist fra New York Times har snydt og løjet med resultaterne for at give dem et dårligere ry. Journalisten svarer nu igen.

Af / 15/02/2013 - 12:02
Tesla afslører testsnyd

En større sag om troværdighed og snyd i forbindelse med test af elbil fyrer i øjeblikket rundt i de amerikanske medier, og det hele krydres med nutidens form for bevisføring.

Efter en negativ anmeldelse af elbilen Tesla Model S i avisen New York Times, hvor bilen skulle være løbet tør for strøm på testturen, er journalisten John Broder blevet hængt ud af Teslas egen øverste direktør Elon Musk i et blog-indlæg.

Elon Musk påstår, at John Broder har løjet og fusket med testen og bevidst har kørt den tom for strøm.

Elbilen selv som bevis
At selskabet der får en dårlig omtale er sure og ærgerlige over resultatet, er der ikke noget nyt i. I vores test-verden sker det til tider, men hvad mere interessant er det, at Tesla kunne efter sigende bevise fuskeriet ud fra elbilens log, der havde registreret kørsel, batteriniveau og meget mere.

I blogindlægget gør Elon Musk opmærksom på, at Broder bevidst havde kørt forbi op til flere ladestationer på østkysten på hans testtur, og man kunne se i bilens kørelog, at han endda skulle have kørt i cirkler på en parkeringsplads for at få den kørt tom for batteri.

Annonce

Læs også: Tesla Model S i Danmark

Desuden er der en masse andre modsigelser, som Elon Musk gør opmærksom på i forhold til testen i New York Times. Modsigelser, der bliver udpeget ved hjælp af hvad bilen kan fortælle. Alt fra en hastighed, som Broder påstår han kørte, som han angiveligt ikke skulle have kørt, til hvad temperaturen i bilen skulle have været på, på trods af andet oplyst i testen.

Journalist var i kontakt med Tesla konstant
Journalisten John Broder har nu svaret igen med en artikel, der slår hans uskyld fast, og at han konstant var i kontakt med Teslas folk omkring netop batteri og en passende batterisparende kørsel.

Hele affæren er ikke mindre prekær efter at elbilen som fremtidens transportmiddel netop stadig kæmper for at slå sig fast på markedet som et mere miljøvenligt alternativ til diesel- og benzinbilerne.

Jeg har selv taget en tur med den danske Better Place-bil fra København til Aarhus og tilbage igen, og jeg kender bestemt til farerne ved at løbe tør for strøm midt på vejen. Men om hvad der op og ned i denne sag, er svært at sige. Men læs de to påstande og bedøm selv.

Denne artikel bringer vi i samarbejde med TV 2 Beep.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *