TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Verdens skarpeste computer

Den nye 27" iMac-computer med Retina-skærm er verdens første forbruger-maskine med 5K-opløsning, syv gange skarpere end et normalt tv eller en computerskærm.

Af / 16/10/2014 - 21:56
Verdens skarpeste computer

Apple kalder den iMac Retina, og det er en ny iMac-generation med en unik 27″ skærm med verdens højeste opløsning for en computer til privatkunder. Apples marketingschef Phil Schiller indledte præsentationen af den nye 5K iMac med at fortælle, at pc-markedet havde en nedgang på en procent sidste kvartal. Og at Apple samtidig havde en fremgang på 18 procent på computerdivisionen.

Den første iMac var en lille integreret computer med en 15-tommers CRT-skærm, som efter lanceringen med Steve Jobs i 1998 hurtigt blev tidenes mest solgte computer i sin klasse.

Senere skiftede Apple til fladskærme i iMac’erne, og nu kommer den første store skærmopdatering, som kan få en signifikant betydning for markedet.

iMac-retina-4

Den nye iMac med 5K Retina, som den kaldes, har en 27-tommers skærm med hele 5.120 x 2.880 punkters opløsning, svarende til 14,7 MP! Altså endnu mere end 4K-TV, som har 8 MP opløsning.

Annonce

Det skulle gøre retina-maskinen perfekt til fotografi, videoredigering, særlig med 4K-video, og naturligvis også grafisk arbeide. Skærmen har også et bedre kontrastomfang og bedre farvedybde end ældre generationers 2,5K IPS-paneler, som bruges i iMac’er uden retina-skærm.

iMac-retina-5

Derfor har Apple anstrengt sig for at gøre den hurtig nok til at håndtere de krævende datamængder og ikke mindst de tunge grafik- og videofiler, som 4K-video indebærer.

Grundversionen af retina-mac’en, har Thunderbolt 2-tilslutning, som er hurtigere end USB 3.0, og et 1TB fusion drive med solid state-hukommelse i kombination med harddiske for hurtigere læse- og skrivehastigheder. Topversionen kan leveres med 3 TB fusion drive og 8 GB RAM.

iMac-retina-1

Den har et nyt Radeon R9 (M290X) grafikkort integreret, som understøtter 2 GB grafikhukommelse (GDDR5) og kan konfigureres før køb med op til 4 GB på et AMD R9 M295X-kort.

Selve processoren, som er en Intel Core i5-prosessor med fire kerner, starter på 3,5 GHz arbejdshastighed, men man kan konfigurere den op til 4,0 GHz quad-core Intel Core i7 med Turbo Boost op til 4.4 GHz.

Mac27

Her er lidt flere specifikationer:

  • SDXC-kortlæser
  • Fire USB 3-porte
  • To Thunderbolt 2-porte
  • Mini DisplayPort-udgang
  • Støtte for DVI, VGA, og dobbelt DVI via adapter
  • 10/100/1000BASE-T Gigabit ethernet
  • Kensingtonlås
  • 65 x 51,6 x 20,3 cm (BxHxD)
  • Vægt 9,5 kg

Priserne starter på 19.999 kroner for grundversionen, og kan ende på 29.499 kroner, hvis man vælger en endnu barskere udgave med 4,0 GHz firekerners Intel Core i7-processor og turbo boost op til 4,4 GHz, hele 32 GB hukommelse, 3 TB Fusion Drive og den bedste grafikpakke med AMD Radeon R9 M295X 4 GB GDDR5.

Alle konfigurationer er tilgængelige nu.

Vi håber snart at få testet, hvor hurtigt en iMac Retina kan arbejde med blandt andet 4K-video, så bliv her på kanalen…

iMac27-Accessories

 

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *