Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Google lancerer Nexus 9 i morgen

Den nye tablet produceret af HTC bliver første produkt med Android L.

Skrevet af / 14/10/2014 - 20:45
Google lancerer Nexus 9 i morgen

Siden Google Nexus 7 fra 2013, produceret af ASUS, har vi ikke set nogen ny tablet i Googles Nexus-serie, som er produkter fremstillet efter Googles design og med en ren og uændret version af Android installeret.

Men i følge 9to5google.com, som citerer Forbes, så vil Google i morgen lancere en ny Nexus-tablet ved navn Nexus 9. Tablet-computeren bliver første produkt med den spritnye Android L-version, og den produceres af HTC.

Egentlig ville Google have holdt et større arrangement for at præsentere Nexus 9, men har i stedet valgt blot at offentliggøre produktet via et indlæg på firmaets officielle blog. Angiveligt for at bruge kræfterne på at forfine og forbedre Android L, der blev præsenteret i juni måned på Google I/O og er efterfølgeren til den nuværende Android KitKat-version.

Nexus 9, som også er kendt under navnet HTC Volantis, og i følge 9to5google.com kommer den med 8,9” skærm med 2.048 x 1.440 pixel opløsning, 64-bit dual-core processor samt 8 MP kamera og 3 MP front-kamera. Vægten bliver på 480 gram.

Nexus 9 kommer i to version med henholdsvis 16 GB til USD 399 og 32 GB + 4G/LTE til USD 499. Begge versioner vil understøtte udvidelse af hukommelsen via microSD-kort.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0
Lyd & Billede
Scroll to Top