TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
Få fuld adgang til alt LB+ indhold

Nyhed

CES 2024: Razers Blade-PC’er får vilde skærme

Store hurtige skærme, opdaterede processorer - og en gaming-pude, der sparker røv.

CES 2024: Razers Blade-PC’er får vilde skærme

Ikke så overraskende havde Razer en stribe nye og opdaterede PC’er på programmet på CES 2024. Men de havde, traditionen tro, også nogle mere overraskende nyheder.

Razers nyeste Razer Blade 16 og Razer Blade 18 kommer hver især med den den nyeste generation af processorer fra Intel, samt Nvidia-grafikkort. Den mest synlige forskel er dog skærmene, da Razer Blade 16 har en 240Hz OLED-skærm i QHD-opløsning, imens Razer Blade 18 har 4K-skærm med 165Hz opdateringshastighed.

Derudover er der også en ny Razer Blade 14 på menuen. Den har NVIDIA 4070 GPU, AMD Ryzen 9 8945HS-processor sammen med en 240Hz-skærm i 3,2K-opløsning.

<
>

En sædepude, der sparker røv

Razer er kendt for at præsentere sjove og anderledes projekter på messer. Nogle er rent hjernespin, mens andre bliver til virkelige produkter. For eksempel ansigtsmasken Zephyr.

Razer Sensa HD Haptics med kodenavnet Project Esther er i følge Razer verdens første HD-haptiske gaming-pude. Eftersom det er den første HD-haptiske gaming-pude, vi har hørt om, er det sikkert korrekt.

Annonce
Esther with Enki Pro Fp02 02 copy
“Project Esther” er en sædepude med 16 aktuatorer, der sætter sæde og ryg i svingninger. Her er den monteret på stolen Enki Pro.  (Foto: Razer)

Sensa HD Haptics er en måtte, der spændes fast på stolen. Den indeholder 16 haptiske aktuatorer fordelt over sæde og ryg, der klarer alt fra en subtil vibration til et spark bagi, når eksplosionerne brager løs.

Af mere konventionelle tilbehørsnyheder præsenterede Razer også gaming-stolen Razer Iskur V2 og Aether Light Bar, der giver Chroma RGB-lys til skrivebordet. Lysbaren kan styres via smart-platformen Matter og Razers egen Gamer Room-app.

<
>

Endelig præsenterede Razer også en en USB C-dock til at tæmme kabelrodet på skrivebordet. Dockingstationen har 11 porte, herunder 4 USB A-porte, Gigabit Ethernet, audioport, mikroSD-porte, USB C-porte – alt sammen tilkoblet via ét USB C-kabel til din laptop.

Pris og tilgængelighed

Razer Blade 16 koster fra EUR 3.500 og kan købes nu.

Razer Blade 14 kan bestilles fra d. 23. januar. Pris kendes ikke endnu.

Pris og tilgængelighed på Razer Blade 18 er ikke oplyst endnu.

Razer USB Dock og Iskur V2 kan købes nu til henholdsvis EUR 140 og EUR 700.

Razer Aether lysbaren kan købe fra marts til en pris på EUR 150.

Hvornår sædepuden Sensa HD Haptics kommer i handelen, er ikke oplyst.

(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nu kan du spille Xbox uden konsol

Gaming i Dolby Atmos til behagelig pris

Slanke spillere fra Acer

Mini-LED til seriøs gaming

Snehvide gamingnyheder fra Asus

Nintendo Switch 2 lander d. 5. juni

Samsungs nye Odyssey-gamingskærme

Vil du game hurtigt eller skarpt?

LG's nye skærm har til formål at gøre PC'en overflødig

HP satser på AI: Ny OmniBook, slank Omen og ekstrem batteritid i nyt headset

Gaming i 4K OLED fra Alienware

Ny udgivelse af The Sims til PC