TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

CES 2025: Gaming-nyheder fra Samsung

Samsung havde taget brillefri 3D med til Las Vegas. Og skærme i nye formater.

Af / 08/01/2025 - 08:00
CES 2025: Gaming-nyheder fra Samsung

Samsung er en koncern, der laver stort set enhver slags elektronik. Vi har allerede set på deres TV-nyheder, men de laver også computerskærme, og de havde taget nogle ret interessante gamingskærme med til CES i Las Vegas.

Alle skærmene fra Odyssey-serien, og der var flere rekorder imellem.

Samsung Odyssey OLED G8 (G81SF) er den første 27″ 4K (3.840 x 2.160) OLED-gamingskærm i verden. Skærmen har en opdateringsfrekvens på 240 Hz og en pixeltæthed på 165 PPI (pixels pr. tomme). Sammen med OLEDs farverigdom lover det godt for indlevelsen i spillene.

20250105 202902 scaled
Samsung Odyssey OLED G8 (G81SF). Verdens første 27″ OLED-gamimgskærm. (Foto: Audun Hage)

En anden rekordsættende OLED-skærm er Samsung Odyssey OLED G6 (G60SF). Den tager prisen som den hurtigste OLED-skærm nogensinde med en opdateringsfrekvens på 500 Hz. Opløsningen er nødvendigvis lavete, men QHD (2.560 x 1.440 pixel) er stadig respektabelt.

Begge modeller har en responstid på 0,03 ms. De understøtter også AMD FreeSync Premium Pro, samt Nvidia G-Sync, så de kan give jævne billeder med mindre tear og flimmer. VESA DisplayHDR™ True Black 4004 leverer fyldige mørke farver uden bloom eller farveblødning, så OLED-skærmen udnyttes optimalt, mens OLED Glare Free-skærme holder fokus på spillet ved at reducere distraherende refleksioner og blænding.

Annonce
20250105 210847 scaled
Samsung Odyssey 3D (G90XFl)(Foto: Audun Hage)

Samsung fremviste også 27″ skæmen Samsung Odyssey 3D (G90XFl) på CES. Takket være et stereokamera giver Odyssey 3D en 3D-oplevelse, der kan tilpasses uden behov for separate 3D-briller. Den kan også tilføje en ny dybde til indhold ved at bruge AI til at analysere og konvertere 2D-video til 3D.

Sidst, men afgjort ikke mindst, er Samsung Odyssey G7 på hele 37 tommer i krumt format. Ikke OLED, men til gengæld i en opløsning på hele 5K (5.120 x 2.160 pixel). Opdateringshastigheden er på 180 Hz. Det kan lyde langsomt sammenlignet med de andre nyheder. Men i 5K-opløsning er det fremragende. Også Odyssey G7 er en verdenspremiere, da den er den første 37″ gamingskærm. Ikke den største gamingskærm eller den mest højt opløste (Samsung Odyssey G9 slår den på hjemmebane på begge områder), men den første med lige netop 37 tommer i diagonalmål.

20250105 202954 scaled
Samsung Odyssey G7 er verdens første gamingskærm med lige netop 37″ i diagonalmål. (Foto: Audun Hage)

Tilgængelighed og pris

Vi ville gerne fortælle, hvornår de rekordsættende skærme kan lande på dit skrivebord – og til hvilken pris. Men ingen af delene er oplyst endnu.

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nvidia tager gaming-grafikken til nye højder

Creative og TGIF skaber cool gamingstol med højttalere

Superskarp gaming fra LG

Får du det optimale ud af din spilkonsol?

Reddit-læk afslører detaljer om kommende Nintendo Switch 2

Sæt ekstra plads af til Nvdias monster-grafikkort

Ny HDMI-standard afsløres til CES

Her er de 6 største nye spil, du skal glæde dig til

Store forventninger til GTA 6 får spilindustrien til at holde vejret

Klassiske spil får nyt liv

Animerede kyllingelår er et hit

Playstation fylder 30 år i dag