TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

CES 2025: Her er de nye GeForce-PC’er

Ikke så snart havde Jensen Huang løftet sløret for den nye generation af GeForce RTX, før MSI var klar med de første modeller.

Af / 09/01/2025 - 07:50
CES 2025: Her er de nye GeForce-PC’er

Efter at Nvidia-chef Jensen Huang i sin præsentation på CES afslørede den nye og meget ventede generation af GeForce-grafikkort, strømmer det nu ud på markedet med gaming-PC’er, udstyret med den nye hardware. MSI var blandt de første til at vise dem frem på messen i Las Vegas.

PXL 20250108 210341380 scaled
En kostbar håndfuld. MSI er klar med Nvidia GeForce RTX 5090-grafikkort. (Foto: John Alex Hvidlykke, L&B Home)

Titan-serien har i årevis været MSI’s flagskib, og den nyeste udgave er dekoreret med noget, vi kan forholde os til, nemlig nordisk mytologi. Titan 18 HX Dragon Edition Norse Myth har håndtegnet drage-design og Nordiske runer.

1. Titan Dragon Edition
Drager og nordisk mytologi på MSI Titan. (Foto: MSI)
Læs også Nvidia tager gaming-grafikken til nye højder Nvida afslører nye grafikkort, ny grafikbehandling og opdateringer til sin cloud gaming-tjeneste.

Men det er stadig det indre, der gælder, og de nye Titan, Raider og Vector-systemer er alle udstyret med hardware fra øverste hylde. førsteklasses hardware, til alle dem som ønsker maksimal ydelse fra deres hardware. Crosshair og Pulse-serierne er ligeledes blevet opdateret med Nvidias GeForce RTX 50-serien.

PXL 20250108 210001952 scaled
(Foto: John Alex Hvidlykke, L&B Home)

Til mindre tunge (og billigere) opgaver er den nye generation af Stealth-laptops udstyret med Microsoft Copilot+ og AMD Ryzen AI 300 CPU’er, der lover en høj, lokalt afviklet AI-ydelse.

18 tommer og RTX 5090

MSI har opgraderet sin serie af højt-ydende laptops, hvilket inkluderer Titan, Raider, Vector og Stealth-serierne, der nu alle fås i 18″ versioner. Og alle fås (givetvis mod en klækkelig pris) med Nvidias spritnye GeForce RTX 5090 grafikkort. Med MSI OverBoost Ultra Technology kan Titan benytte sig af helt op til 270W effekt, hvis man ønsker at klemme alt ud af hardwaren, mens Raider og Vector-serierne kan benytte sig af op til 260W. Med understøttelse af Thunderbolt 5 er der samtidigt fuld båndbredde på tilslutningsmulighederne.

Annonce

AI-Robot hjælper med de daglige opgaver.

Som del af et samarbejdede med NVIDIA kan brugere af MSI-systemer fremover benytte sig af AI Robot – en AI-assistent, der gør brug af en lokal lokalt implementeret, lille sprogmodel, integreret direkte i systemet. Med AI Robot er det muligt at kontrollere laptoppen med talekommandoer, uanset om der er adgang til en internetforbindelse eller ej.

PXL 20250108 210135853 scaled
(Foto: John Alex Hvidlykke, L&B Home)

Stealth-serien gør brug af AMD Ryzen AI 300 med Copilot+ PC-certificering, som er optimeret til AI-arbejde. Med sit opdaterede design, som er bygget med et slankt Mg-Al-legeringschassis, blander Stealth-serien stil og holdbarhed. I kontrast til supersværvægteren Titan skiller Stealth 18 sig ud som den letteste 18-tommer bærbare computer på markedet. Crosshair og Pulse-serierne er ligeledes blevet opdateret med de nye Nvidia GeForce RTX 5070 grafikkort.

2. Venture
Kontormaskiner med GeForce RTX 50-grafik. (Foto: MSI)

Også kontorarbejderne kan få glæde af Nvidias nye grafikkort. De nye Venture og VenturePro serier er robuste og alsidige laptops, der fås i størrelser fra 14″ til 17″. De er udstyret med kraftige CPU’er, samt grafikkort fra Nvidia seneste serie. Formålet er angiveligt at kunne klare grafiske opgaver. Men mon ikke de kreative professionelle også lister sig til et spil efter arbejdstid?

Læs også Jensen Huang Superstar Nvidias topchef fik en modtagelse, der var en frelser værdig, da han besøgte Computex-messen i Taipei
3. High End lineup
(Foto: MSI)

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nu kommer de nye GeForce RTX 5090-maskiner!

Fire rekordsættende gamingskærme fra Samsung

Nvidia tager gaming-grafikken til nye højder

Creative og TGIF skaber cool gamingstol med højttalere

Superskarp gaming fra LG

Får du det optimale ud af din spilkonsol?

Reddit-læk afslører detaljer om kommende Nintendo Switch 2

Sæt ekstra plads af til Nvdias monster-grafikkort

Ny HDMI-standard afsløres til CES

Her er de 6 største nye spil, du skal glæde dig til

Store forventninger til GTA 6 får spilindustrien til at holde vejret

Klassiske spil får nyt liv