LG Electronics (LG) flekser helt bogstaveligt med musklerne på OLED-gamingskærme på CES-messen i Las Vegas. Det sker med LG UltraGear GX9-serien, som omfatter to mere eller mindre buede 45″ skærme og en alt-i-en smart gaming-skærm drevet af LG webOS.
For at sikre maksimal spiloplevelse har alle modeller i UltraGear GX9-serien buede skærmpaneler med LG’s WOLED-teknologi. Disse skærme lover høj lysstyrke med ægte sort og optimeret krumning.
LG 45GX990A og LG 45GX950A er begge 45-tommers 21:9-gamingskærme med ultrahøj 5K-opløsning (5.120 x 2.160 pixel). Begge produkter har LG’s anden generation af Dual-Mode, der tilbyder tilpassede billedformater (21:9 eller 16:9) og billedstørrelser på 39, 34 eller 27-tommer. Med otte konfigurationer kan brugerne tilpasse deres spilopsætning til deres præferencer eller tilpasse sig forskellige spilgenrer, herunder FPS, RPG, MOBA og racersimulatorer.
Verdens første bøjelige 5K2K-gamingskærm med dual-mode
LG UltraGear OLED Bendable Gaming Monitor (model 45GX990A) er verdens første bøjelige OLED-skærm med 5K-opløsning. Den 45 tommer store skærm kan skifte fra helt flad til en 900R-krumning inden for få sekunder.
Hvis man kan undvære det motoriserede skift mellem flad og buet, har LG UltraGear OLED Gaming Monitor (model 45GX950A) de samme data som sin bøjelige slægtning. Med sit buede (800R), 21:9-format i 5K-opløsning og 45 tommer i diagonalmål leverer denne skærm skarpe og farverige billeder.
Begge skærme har Dual-Mode-funktionalitet med otte konfigurationer, der kan tilpasses, og begge understøtter DisplayPort 2.1, HDMI 2.1 og USB-C med 90 W strømforsyning. Dette sikrer problemfri kompatibilitet med de nyeste grafikkort.
Gaming med TV
Den helt nye LG UltraGear 39GX90SA er beregnet til både gaming og mere traditionelle slags underholdning. Den 39″ store OLED-skærm i buet 21:9-format er drevet af webOS og fungerer dermed også som smart-TV. Opløsningen er 3.440 x 1.440 pixel.
“UltraGear GX9-serien sætter en ny standard for OLED-gamingskærme ved at kombinere banebrydende skærmteknologi med smarte funktioner, der udvider og forbedrer brugeroplevelsen,” siger YS Lee, vicepræsident og leder af IT Business Unit, LG Media Entertainment Solution Company.