TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Computex 2024: Asus ROG Ally X øger indsatsen

Asus' håndholdte Windows-spillekonsol, ROG Ally, har fået et X på bagsmækken - og større slagvolumen i maskinrummet.

Af / 03/06/2024 - 07:00
Computex 2024: Asus ROG Ally X øger indsatsen

Asus skyder Computex i gang med en ny udgave af deres håndholdte Ally-spillekonsol. Den nye version har fået navnet ROG Ally X. Messen åbner officielt tirsdag, men tradtionen tro afslører alle de store producenter deres nyheder på forhånd.

X-udgaven er ikke en helt ny model, men snarere en opgraderet udgave af den eksisterende konsol. ROG Ally X hæver barren med flere hardwareforbedringer, herunder mere lagerplads, større og hurtigere hukommelse, bedre batteri og joysticks, der skulle løfte Windows-håndholdt gaming til nye højder.

PXL 20240603 013111159
L&B Home er på besøg i Taiwan for at se nyhederne på Computex-messen. Blandt dem den nye Asus ROG Ally X. (Foto: Dyllan Debord)
Læs også Asus får Steam Deck til at ligne en dinosaur Håndholdte gamingcomputere tager et tigerspring med Asus ROG Ally, som kvaser konkurrenterne og løfter drømmen om seriøs, mobil gaming til nye højder!

Asus ROG Ally X har fået 1 TB SSD-lager, 24 GB LPDDR5X-7500 RAM og et 80 Wh batteri. Det er en fordobling af både lagerplads og batterikapacitet. Joystickene er også blevet mere præcise, og endelig har konsollen fået to USB-C-porte i stedet for den gamle XG Mobile-port, hvilket giver adgang til mere tilbehør.

Noget, der til gengæld ikke er ændret, er processoren. Det er den samme AMD Ryzen Z1 Extreme som i sidste års model. Styresystemet er fortsat Windows 11.

Rog Ally X Press
Asus ROG Ally X har plads til mere end sidste års model. (Foto: Asus)

Pris og tilgængelighed

ROG Ally X kan forudbestilles nu og vil være tilgængelig den 22. juli til en anbefalet pris på 6.999 kroner.

Annonce

Lyd & Billede præciserer, at rejseomkostningerne til denne reportage blev betalt af producenten.
John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Selv routeren får AI

HP Omen og HyperX spiller med musklerne

Sej håndkonsol med valgfrit styresystem

Nu kommer de nye GeForce RTX 5090-maskiner!

Fire rekordsættende gamingskærme fra Samsung

Nvidia tager gaming-grafikken til nye højder

Creative og TGIF skaber cool gamingstol med højttalere

Superskarp gaming fra LG

Får du det optimale ud af din spilkonsol?

Reddit-læk afslører detaljer om kommende Nintendo Switch 2

Sæt ekstra plads af til Nvdias monster-grafikkort

Ny HDMI-standard afsløres til CES