TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

Følsomme taster fra Razer

Razers nye gaming-tastatur reagerer forskelligt alt efter, hvor dybt du trykker tasterne i bund.

Af / 06/02/2021 - 09:56
Følsomme taster fra Razer

Når du trykker hårdt nok på en tast på tastaturet, bliver der skrevet et tegn. Men trykker du hårdere, gør det ingen forskel.

Det vil Razer gerne lave om på. Razer Huntsman V2 Analog er et gamingtastatur med analoge optiske kontakter. Nøgleordeet er “analog.” Tasten registrerer ikke bare, om den er trykke ned eller ej, men også hvor langt ned.

Og nu kommer det nørdede: Tasterne giver tre muligheder:

  • Analog indgang: Den analoge indgang emulerer en analog joystickindgang for jævnere, mere nuanceret kontrol og manøvredygtighed.
  • Justerbar aktivering: Spillere kan indstille og justere hver tasts aktiveringspunkt. Fra en hurtig aktivering på 1,5 mm til et fuldt 3,6 mm tastetryk.
  • Dual-step-aktivering: Totrins-aktivering kan et tastetryk aktivere to programmerede funktioner, der er indstillet til to forskellige aktiveringspunkter.

De analoge taster bygger på Razers kontakter, som vi så i Razer Huntsman Elite. Her registreres hvor meget lys, der går gennem kontakten, hvilket giver tastaturet mulighed for at måle, hvor langt der er trykket på hver tast. Og i modsætning til traditionelle mekaniske afbrydere kræver det færre bevægelige dele og ingen metalliske kontakter. Det betyder en lovet levetid på op til 100 millioner tastetryk.

Der skal selvfølgelig også være fest og farver, så Huntsman V2 Analog har RGB Chroma-lys overalt. Også langs kanten af håndledsstøtten.

Annonce

Vi har ikke fået en dansk pris, men med en officiel pris på EUR 270 lander den nok omkring 2.200 kroner inklusive moms.

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Reddit-læk afslører detaljer om kommende Nintendo Switch 2

Sæt ekstra plads af til Nvdias monster-grafikkort

Ny HDMI-standard afsløres til CES

Her er de 6 største nye spil, du skal glæde dig til

Store forventninger til GTA 6 får spilindustrien til at holde vejret

Klassiske spil får nyt liv

Animerede kyllingelår er et hit

Playstation fylder 30 år i dag

OLED-skærm med rekordhastighed

Vigtig opdatering af PlayStation Portal

Hackere bevarer iPod-spil

Spilcontroller med 1ms forsinkelse