TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

Fra næste år understøtter Steam ikke længere Windows 7 og 8

Valve trækker stikket for gamle Windows-versioner den 1. januar 2024

Af / 02/04/2023 - 14:08
Fra næste år understøtter Steam ikke længere Windows 7 og 8

Har du evt. en gammel computer i kælderen, hvor du kører nogle ældre spil fra Valves spiltjeneste Steam? Så har du måske ikke gidet at opgradere din Windows-version fra Windows 7 eller Windows 8. Men nu bliver du tvunget til det, for Steam holder op med at understøtte de platforme til nytår.

Valve oplyser om det i en kort meddelelse. Årsagen er, at Steam-hjemmesiden bruger Google Chrome, som ikke længere virker på ældre versioner af Windows. De kommer derudover også til at opgradere Steam til at anvende sikkerhedsfunktioner, der kun er tilgængelige i Windows 10 og 11.

win7 wallpaper 800x500 1
Farvel, Windows 7 (Screenshot: Microsoft)

Nu er det måske ikke en stor sag, i betragtning af at Valve rapporterer, at kun 2 procent af spillerne vil blive berørt. På den anden side er det kun lidt mindre end de 2,37 procent Mac-brugere, og lidt mere end de 1,27 procent, der kører Linux.

Derudover er det stadig på høje tid at opdatere styresystemerne på gamle computere, da Microsoft stoppede understøttelsen af Windows 7 i januar 2020, mens supporten til Windows 8.1 stoppede i januar 2023. Det betyder, at der ikke kommer sikkerhedsopdateringer, hvilket gør computeren meget sårbar over for trusler, hvis den er forbundet til internettet.

Annonce

Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Reddit-læk afslører detaljer om kommende Nintendo Switch 2

Sæt ekstra plads af til Nvdias monster-grafikkort

Ny HDMI-standard afsløres til CES

Her er de 6 største nye spil, du skal glæde dig til

Store forventninger til GTA 6 får spilindustrien til at holde vejret

Klassiske spil får nyt liv

Animerede kyllingelår er et hit

Playstation fylder 30 år i dag

OLED-skærm med rekordhastighed

Vigtig opdatering af PlayStation Portal

Hackere bevarer iPod-spil

Spilcontroller med 1ms forsinkelse