Den amerikanske gaming-tilbehørsvirksomhed Glorious Gaming fortsætter med at udvikle sine gaming-mus. Nu er det tid til en version 2 af Model D, og man har fokuseret på ergonomi og lav vægt for at øge præstation og komfort. Den nye model siges at være en fusion af den oprindelige Model D og dens dristige design med samme ydelse som Glorious Gamings V2-serie.
Hardwaren skal sikre, at gamere kan yde deres bedste, lige så længe de vil. Model D 2 har en intuitiv og behagelig form, der kan tilpasses forskellige greb, så du kan styre musen ubesværet og uden at gå på kompromis med performance, hastighed og præcision, siger Shazim Mohammad, grundlægger af Glorious Gaming.
Ved hjælp af den optiske BAMF 2.0 26K-sensor registrerer Model D 2 bevægelser med fejlfri præcision ved op til 650 IPS og 50G acceleration. Hvilket kan gøre forskellen mellem at vinde og tabe i lynhurtige FPS-spil. Følsomheden indstilles i softwaren, op til 26.000 DPI. En pollingfrekvens på 1.000 Hz gør bevægelser jævne og forsinkelsesfri.
Pris og tilgængelighed
Glorious Gaming Model D 2 kan fås nu hos udvalgte forhandlere.
Den kablede model koster 519 kroner. Den trådløse model, som også inkluderer en dongle, koster 819 kroner.